Teateråret var som meget andet præget af nedlukning og corona, men også af nye håb. Og så var der jo også lige debatten om, hvorvidt musicals hører sig til på en nationalscene.

Det blev året, hvor vi så Shakespeare med afstand og mundbind i stanken af afsprittede hænder

I 'Karantæne' sidder skuespillerne i samme situation som os, der ser på; isolerede, halvskøre, sammen hver for sig. Foto: Det Kgl. Teater
I 'Karantæne' sidder skuespillerne i samme situation som os, der ser på; isolerede, halvskøre, sammen hver for sig. Foto: Det Kgl. Teater
Lyt til artiklen

1Teatret gik digitalt

Kan man lave teater, uden at nogen må mødes? Ikke rigtig, men man kan gøre et forsøg og fejle flot. 2020 blev året, hvor teater skulle streames hjemmefra. Det Kongelige Teater reagerede lynhurtigt på den første nedlukning i marts med det digitale tilbud KGL Xtra for de allermest teaterhungrende. ’Karantæne’ var et videokonferencespil, der lignede de teams-møder, mange af os sad til. Med ’Coronamonologerne’ opfandt Østerbro Teater et forfriskende hurtigt format, hvor skuespillerne talte direkte ind i deres mobiltelefoner med tekster skrevet af blandt andre Christina Hagen, Bisse og Madame Nielsen. Nogle af de forestillinger, der var blevet aflyst, fik nyt liv i et onlineformat, for eksempel ’Googleren’ på Det Kongelige og ’Alt er umuligt’ på Aarhus Teater.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her