0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Denzil Forrester: ‘Three Wicked Men’, 1982. Tate. © Denzil Forrester
Foto: Denzil Forrester: ‘Three Wicked Men’, 1982. Tate. © Denzil Forrester

Her er de 10 største kunstudstillinger i 2021

Ikke et ord om året, der netop er gået, eller de problemer, vi har taget med os ind i det nye. Vi guider til de største kunstudstillinger i 2021 ... og krydser fingre for, at planerne holder.

FOR ABONNENTER

1 Endelig mere Ærtebjerg: Så kommer den endelig, den store retrospektive udstilling af Kathrine Ærtebjergs værker! ’De tusind gåders sted’ er titlen på både et af Ærtebjergs malerier fra 2006 og udstillingen, som åbner på Brandts til efteråret. Og det er i begge tilfælde en passende titel, for Ærtebjergs værker har altid været bristefærdige af gåder – på den gode måde!

Kathrine Ærtebjerg: ‘De Tusind Gåders Sted’, 2006, Anders Sune Berg
Foto: Kathrine Ærtebjerg: ‘De Tusind Gåders Sted’, 2006, Anders Sune Berg

Og kan man ikke vente helt til september (og hvem kan det?), åbner Ærtebjerg allerede 3. juli desuden en soloudstilling i Viborg Kunsthal.

Kathrine Ærtebjerg: ’De tusind gåders sted’, Brandts, Amfipladsen 7, Odense. Åbner i september (præcise datoer følger)

2Kvinderne kommer!

Det er en fremragende forsamling kunstnere, som i sensommeren kommer til at indtage Statens Museum for Kunst: Käthe Kollwitz med sine på én gang smukke og smertefulde værker, den til tider dødsensfarlige Mona Hatoum og så Jenny Holzer (foto herunder), som siden 1970’erne har omsat verden, vi lever i, til sentenser. Og det er endda kun et lille udvalg af de udstillende kunstnere! Fælles for dem er, at de har transformeret modgang og kriser til værker af højeste kunstneriske karat.

Jenny Holzer SMK Foto/Jakob Skou-Hansen
Foto: Jenny Holzer SMK Foto/Jakob Skou-Hansen

’Efter stilheden – Kvinder og krisens kunst 1920-2020’, Statens Museum for Kunst, Sølvgade 48-52, København K. Fra 28. august til 21. november 2021

3Gentænkte gratier

En af de kunstnere, der i efteråret vil kunne opleves på Statens Museum for Kunsts udstilling (se andetsteds på siden!), får også sin egen udstilling i september på Louisiana. Den danskgrønlandske kunstner Pia Arke (1957-2007) døde desværre alt for ung og nåede hverken at skabe så mange værker, som man kunne have ønsket, eller at opleve den stadig stigende succes, hendes kunst nu høster. Det handler om køn, identitet og kunsthistorie som her i Arkes version af ’De tre gratier’.

Pia Arke: Untitled (The Three Graces collage), 1994. Louisiana Museum of Modern Art.​ Foto: Louisiana, Poul Buchard / Brøndum & Co.​
Foto: Pia Arke: Untitled (The Three Graces collage), 1994. Louisiana Museum of Modern Art.​ Foto: Louisiana, Poul Buchard / Brøndum & Co.​

’Louisiana on Paper: Pia Arke’, Louisiana, Humlebæk. Fra 16. september 2021 til 2. januar 2022

4Iscenesat skulptur

Det bliver en anderledes Rodin-udstilling, man fra foråret vil kunne opleve på Glyptoteket, for ikke nok med, at fokus denne gang er på selve Rodins arbejdsmetode som skulptør, udstillingen i sig selv er også iscenesat af scenograferne Anja Kragh Vang og Mia Steensgaard.

Auguste Rodin: ‘Le main du Diable’, 1903 © musée Rodin
Foto: Auguste Rodin: ‘Le main du Diable’, 1903 © musée Rodin

Foruden Glyptotekets egne værker kommer der indlån fra Musée Rodin, som sideløbende også har gang i et udstillingsprojekt på Tate Modern. Der skulle dog stadig være masser af vidunderlige Rodin-værker tilbage på museet i Paris!

’Auguste Rodin: Forskydninger’, Ny Carlsberg Glyptotek, Dantes Plads 7, København K. Fra 25. marts til 15. august

’The Making of Rodin’, Tate Modern, Bankside, London. Fra 29. april til 31. oktober

5Blomster, blomster, blomster

Blomsten er et af den slags motiver, som man til stort set alle tider kan opdrive i kunsten, og den kan derfor fungere som den perfekte guide gennem kunsthistorien, hvor den konstant forandrer sig i takt med tiderne.

Marc Quinn, Bhasat WIlap at Assi Ghat, 2010. ARKEN Museum for modern kunst. Foto: Anders Sune Berg.
Foto: Marc Quinn, Bhasat WIlap at Assi Ghat, 2010. ARKEN Museum for modern kunst. Foto: Anders Sune Berg.

På Arken har man valgt at fokusere på blomster fra 1800-tallet og frem til i dag, og selv på den (for kunsthistorien) relativt korte tid er forandringerne markante: fra billeder på hjem og familiesituationer i forandring til klimakrise og kontroltab, sådan kort fortalt!

’Blomsten i kunsten’, Arken. 4. september 2021 til 9. januar 2022

6Hey Hausswolff!

Det kan ganske enkelt ikke undgå at blive spændende på Moderna Museet i Stockholm, når Annika Elisabeth von Hausswolff (f. 1967) både udstiller retrospektivt og har udvalgt værker fra museets samling, som sættes i spil med hendes egen kunst. Hausswolff, der repræsenterede Sverige på Venedig Biennalen allerede i 1999, er stort set altid et stærkt og skræmmende bekendtskab, for hun lægger ikke fingrene imellem, når hun skildrer menneskelig skrøbelighed i hele installationer eller, som her, fotografier som ’Hey Buster! What Do You Know About Desire?’ fra 1995.

Annika Elisabeth von Hausswolff: ‘Hey Buster! What Do You Know About Desire?’, 1995. Moderna Museet
Foto: Annika Elisabeth von Hausswolff: ‘Hey Buster! What Do You Know About Desire?’, 1995. Moderna Museet

’Annika Elisabeth von Hausswolff’, Moderna Museet, Stockholm. Fra 13. februar til 9. maj

7Året 1992

Det var først i 1992, en domstol endelig underkendte doktrinen om ’terra nullius’, som indtil da havde betegnet Australien som ingenmandsland, der derfor frit kunne koloniseres. Men der boede jo rent faktisk aboriginals og Torres Strait Islander-folk i forvejen – og det gør der stadig. Disse menneskers forhold til jorden, domfældelsen og det australske samfund er omdrejningspunktet for Tate Moderns udstilling om et år i australsk kunst, nemlig 1992.

Emily Kame Kngwarreye: ‘Untitled (Alhalkere)’, 1989. Tate. © Estate of Emily Kame Kngwarreye/DACS 2020. All rights reserved
Foto: Emily Kame Kngwarreye: ‘Untitled (Alhalkere)’, 1989. Tate. © Estate of Emily Kame Kngwarreye/DACS 2020. All rights reserved

’A Year in Art: Australia 1992’, Tate Modern, Bankside, London. Fra 15. marts til foråret 2022

8Caribien kalder

Her er en spændende udstillingsidé: Caribiske kunstnere, som nu er bosat i England, udstiller side om side med britiske kunstnere, som på den ene eller anden måde beskæftiger sig med caribiske motiver. Kort sagt er der tale om en hyldest til Caribien, men mon ikke det også bliver til en fortælling om landflygtighed, fremmedgørelse og modstandskraft? Over 40 kunstnere bidrager til udstillingen, blandt dem Peter Doig, Claudette Johnson og Denzil Forrester (foto herunder), som er kunstneren bag ’Three Wicked Men’ (1982).

Denzil Forrester: ‘Three Wicked Men’, 1982. Tate. © Denzil Forrester
Foto: Denzil Forrester: ‘Three Wicked Men’, 1982. Tate. © Denzil Forrester

’Art from Britain and the Caribbean’, Tate Britain, Millbank, London. Fra 1. december 2021 til 3. april 2022

9Opdag Toyen

I sensommeren præsenterede Louisiana os for en lang række kvindelige surrealister, som for de flestes vedkommende var uberettiget ukendte. En af dem, nemlig tjekkiske Toyen (1902-1980), kan man senere i år stifte nærmere bekendtskab med i Hamburger Kunsthalle, hvor man vil kunne opleve en kunstner, som i den grad gik imod stereotyper, ikke mindst i form af kønsroller. Udstillingen er et samarbejde mellem Hamburger Kunsthalle, Nationalgalleriet i Prag og Musée d’Art Moderne de Paris.

Toyen: ‘Mýtus světla / Mythos des Lichts / The Myth of Light’, 1946. Stockholm, Moderna Museet. © VG Bild-Kunst, Bonn 2020/2021. Foto: © Moderna Museet/Stockholm
Foto: Toyen: ‘Mýtus světla / Mythos des Lichts / The Myth of Light’, 1946. Stockholm, Moderna Museet. © VG Bild-Kunst, Bonn 2020/2021. Foto: © Moderna Museet/Stockholm

’Toyen’, Hamburger Kunsthalle, Hamburg. Fra 24. september 2021 til 13. februar 2022

10Bare blomster

’Mother of American Modernism’ kalder man Georgia O’Keeffe (1887-1986), som i øvrigt var blandt de første (vestlige) kunstnere, der malede abstrakt. Mest kendt er hun dog for de stiliserede blomsterbilleder, som hun selv hårdnakket nægtede at dublere som billeder af det kvindelige køn. Man kommer dog ikke uden om, at der er noget stærkt sensuelt over O’Keeffes helt egenartede udtryk som her i ’Red, Yellow and Black Streaks’ fra 1924, hvor landskab, solnedgang og fri fantasi går op i en højere enhed. Igen.

Georgia O’Keeffe: ‘Red, Yellow and Black Streak’, 1924 Collection Centre Pompidou, Paris Musée national d’art moderne - Centre de création industrielle Crédit photo / Photo credit : (c) Centre Pompidou, MNAM-CCI/Philippe Migeat/Dist. RMN-GP Copyright de l’oeuvre / Copyright Artwork : © Georgia O’Keeffe Museum / Adagp, Paris
Foto: Georgia O’Keeffe: ‘Red, Yellow and Black Streak’, 1924 Collection Centre Pompidou, Paris Musée national d’art moderne - Centre de création industrielle Crédit photo / Photo credit : (c) Centre Pompidou, MNAM-CCI/Philippe Migeat/Dist. RMN-GP Copyright de l’oeuvre / Copyright Artwork : © Georgia O’Keeffe Museum / Adagp, Paris

’Georgia O’Keeffe’, Centre Pompidou, Paris. Fra 1. august til 6. december