Nogle seere vil huske den effektive og evigt optimistiske Grethe fra TV 2’s serie anno 2016. Da var hun knap så ung pige i huset hos en fortravlet familie. Men nu er hun videre i livet. Hun har skrevet en selvhjælpsbog: ’Pletter – alt kan fjernes’, og selv er hun stadig abonnent på en livsfilosofi, der tilsiger, at man kan løse sine problemer ved at tage fat og konfrontere dem.
Som sagt, så gjort, da hendes hjemløse ven Henrik – spillet af Sebastian Jessen – kommer til hende og er deprim, fordi hans afdøde mor ville være fyldt rundt. Hun beslutter sig – også efter at have set et syn i supermarkedet, hvor hun arbejder med at sælge rensemidler og sin bog – på at forene Henrik med hans gnavne far, Viktor (Ulf Pilgaard), som har lukket sig inde i omverdensafvisning og rødvinsdrikning på et celebert plejehjem på Nordkysten.
Hun tager slamberten på julemarked og eventyr, så han kan se sin fordrevne søn hutle sig gennem tilværelsen som ballonblomstersælger i Københavns Indre By. Frödin er som altid fremragende, og det samme er Pilgaard. Seriens ambivalente genreambitioner gør den til en lidt blandet og dateret fornøjelse. Der er lidt Øbberbøv over det onkelhumoristiske anslag. Men instruktør Jarl Friis-Mikkelsen har lune, og det bærer foretagendet. Bare det at lade en person være omkommet i en luftballonulykke er da sort og absurd. hp
Ved I godt, hvor svært det er at finde et ordentligt juletræ på Nørrebro? Underforstået, det er faktisk ikke skidenemt at holde jul for første gang hjemme i sin lejlighed for hele den pukkelryggede, der tilmed også er sammenbragt henover en toårig, der blev undfanget sådan lidt ved et tilfælde.
