»Big Brother is watching you!«. I en generation har vi ikke kunnet sige disse ord uden at ryste metallisk på stemmen, gyse i vores indre og ønske os øjne i nakken.
Som begreb og mental tilstand hoppede Big Brother ud af den britiske forfatter George Orwells romanramme i ’1984’, vandrede ind i vores sprog og etablerede sig som skræmmebilledet af en virkelighed, vi som menneskehed aldrig måtte havne i.
I Orwells roman skete det med Big Brother, der overvåger indbyggerne i landet Oceanien og ikke mindst hovedpersonen Winston Smith. Med imponerende fremsyn afbildede Orwell hermed tilstande, der under den kolde krig blev virkelighed i kommunistiske stater som DDR og Sovjetunionen.
I syv årtier har Orwells onde Oceanien med dets føjelige og bøjelige indbyggere stået som skræksymbol på den fuldbragte totalitære overvågningsstat, der med sit Tankepoliti baster og binder sine borgere på arme og ben, fratager dem alle frihedsrettigheder, omskriver fortiden med nysprog og skaber tankekontrol ved at omprogrammere deres hjerner med løgn, latin og talmagi, så 2 plus 2 faktisk ikke længere giver 4. Men 5.
Men hallo. Er det ikke der, vi for længst er nået hen? Er George Orwells dystopiske mesterværk ikke omsat til vores virkelighed? Både ja og nej.
Der skete en fejl, prøv igen senere
Der skete en fejl, prøv igen senere eller søg hjælp via vores kundecenter
Læs artiklen nu, og få Politiken i 30 dage
Få adgang til hele Politikens digitale univers nu for kun 1 kr.
Læs videre nuEr du under 30 år og udeboende? Få halv pris her
Allerede abonnent? Log ind her
