DR indleder 2021 med indhold til de danske børn, der har vist sig kontroversielt.
Tv-serien ’John Dillermand’, der fik premiere på Ramasjang 2. januar, handler om en voksen mand med et barnligt sind, hvis penis er verdens længste. Faktisk er den så lang og svær at styre, at den ofte får John i problemer, og først når han vælger at stå ved sine fejl, kan han vende situationerne og blive hele byens helt.
Serien skal, siger Ramasjang-redaktør Niels Lindberg til DR, lære de 4-8-årige, at det er okay at være anderledes, hvis man står ved sig selv. Universet omkring John Dillermand skal ifølge DR være humoristisk og anerkende børns spirende nysgerrighed omkring krop og kønsdele.
Konceptet får kritik fra flere kanter. På Instagram skriver P3-vært Maria Jencel, at man kunne have lavet mange andre sjove historier om kroppen for børn.
»Til at starte med som minimum historier, der både handler om drenges og pigers magiske kroppe. Men at der ikke er nogen i DR, der i 2021 har stoppet en så glorificerende fallosfortælling om en voksen pik, der er svær for den sjove gamle mand at styre, det forstår jeg intet af«, skriver Jencel.
Forkasteligt at se voksnes tissemænd
Programmet bliver også angrebet fra en helt anden kant. Her handler kritikken dog ikke om kønsroller, og hvad hovedkarakteren bruger sin penis til, men om, hvorvidt det overhovedet er okay at præsentere børn for voksnes kønsdele.
Dansk Folkepartis Morten Messerschmidt spørger på Twitter, om han er den eneste, der »finder det forkasteligt, at børn skal synes, det er sjovt at se på voksnes tissemænd på DR Ramasjang?«.
Messerschmidts kritik ligner den, et andet DF-medlem, Peter Skaarup, i september rettede mod DR-programmet ’Ultra smider tøjet’, hvor børn kunne nærstudere voksnes kroppe og stille spørgsmål om dem. Et koncept, Skaarup betegnede som »for ekstremt«.
»Kunne vi ikke bare lade børn være børn og så vente med den slags, til de når puberteten?«, skrev han på Facebook.
Lucia Odoom: Det tænker jeg, når jeg ser 'Ultra smider tøjet'I DR’s egen programomtale påpeger børnepsykolog Margrethe Bruun Hansen, der har gennemlæst manuskriptet inden produktionen, at det er vigtigt at se programmet med børnenes øjne.
»Man skal huske på, at det er os voksnes liv og erfaringer, der gør, at vi kan rynke på næsen ad en magisk dillermand – det gør børn så absolut ikke. Mindre børn nyder at være nøgne og undersøge og udforske sig selv. De leger doktorlege, undersøger hinanden og elsker frække ord, og børn griner højlydt, når de siger prut og dillermand. Og det er lige præcis det univers, som ’John Dillermand’ taler ind i«, siger hun.
fortsæt med at læse
