0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Corona ramte biografer: Billetsalg tæt på halveret i 2020

Der blev solgt færre biografbilletter i 2020 på grund af coronalukning og rykkede amerikanske ’blockbusters’.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Mikkel Hørlyck
Foto: Mikkel Hørlyck
Kultur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
Kultur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Det kan i den grad ses på antallet af solgte biografbilletter, at biograferne sidste år måtte holde lukket tre måneder på grund af corona.

Der blev i 2020 solgte 7,2 millioner biografbilletter. Det er 46 procent færre end året før, hvor der blev solgt 13,2 millioner billetter.

Det oplyser brancheorganisationen Danske Biografer og Foreningen af filmdistributører (Fafid) i en pressemeddelelse.

Formanden for Fafid, Mads Nedergaard, glæder sig dog over, at danske film som Thomas Vinterbergs ’Druk’ har gjort det rigtigt godt.

»De salgstal, som vi så i efteråret for de danske film, ville også i helt normale år være gode og nogle, man var glade for«, siger han i meddelelsen.

Det blev sidste år solgt tæt på lige så mange biografbilletter til danske film, som det var tilfældet i 2019.

Det samlede antal solgte billetter faldt dog markant. Det betød, at de danske film udgjorde en rekordstor andel af det samlede billetsalg.

Film sendes direkte til streaming

Det faldende salg skyldes ud over coronalukningen også, at premieren på flere store amerikanske film er blevet rykket til et senere tidspunkt.

»Vi har også oplevet, at film, der er lavet til biografformatet, sendes direkte til streaming«, siger Lars Werge, formand for Danske Biografer.

»Det strider naturligvis mod biograferne ønske, hvis dette skulle vinde indpas i Danmark«.

»I 2021 vil Danske Biografer og Fafid derfor arbejde stenhårdt på at fastholde det fælles mål: At film skal ses og opleves i biografen«, siger han i meddelelsen.

Seks af de ti mest sete film i de danske biografer var i 2020 danske titler. Den mest sete var ’Druk’ med tæt på 803.000 solgte billetter.

Filmen af Thomas Vinterberg tog fire priser ved sidste år European Film Awards - det europæiske svar på oscaruddelingen.

Nummer to på listen var ’Retfærdighedens ryttere’, der blev solgt omkring 460.000 billetter til.

Den danske film, som gennem tiderne har trukket flest i biografen, er ’Olsen-banden ser rødt’ fra 1976. Den blev der solgt 1,2 millioner billetter til.

ritzau

Læs mere:

Annonce

Læs mere