Chemnitz sensommeren 2018. Gennem gaderne i den østtyske by marcherer højrenationale side om side med nynazister, der heiler og raser mod udlændinge. Demonstrationerne, efter at asylansøgere har knivdræbt en lokal mand under en byfest, udvikler sig flere gange voldeligt. Billederne af en heilende folkemængde går verden rundt og chokerer Tyskland.
Chemnitz efteråret 2020. Et mægtigt fyrværkeri lyser op på den mørke himmel over byen, der i DDR-tiden tog navneforandring til Karl-Marx-Stadt og fremdeles er berømt for at huse en gigantisk statue af netop den kommunistiske tænker. Chemnitz er valgt til Europas kulturhovedstad i 2025, og nu kan de grimme billeder fra uroen to år tidligere endelig fortrænges, mener byens politikere.
»Den udnævnelse giver Chemnitz en stor chance for at give og modtage meget og for at vise meget af det, man ikke har set hidtil«, sagde den jublende lykkelige borgmester i byen, Barbara Ludwig, dengang.
Chemnitz januar 2021. Hvordan gik det egentlig for sig, at en by, der er berygtet for sine nynazistiske fodboldtilhængere, sin stærke højreradikale scene og de demonstrationer, den arrangerede to år tidligere, kunne blive kulturhovedstad foran en række fine, tyske kulturbyer? Kunne det mon skyldes personlige bånd mellem Chemnitz og den komité, der giver europæiske byer den fornemme hæderstitel?
For at opklare det spørgsmål og eventuelt omgøre beslutningen om at gøre Chemnitz til kulturhovedstad mødes kulturministrene i alle tyske delstater virtuelt med formanden for udvælgelseskomiteen, Sylvia Amann fra Østrig.
Der skete en fejl, prøv igen senere
Der skete en fejl, prøv igen senere eller søg hjælp via vores kundecenter
Deltag i debatten nu
Det koster kun 1 kr. at få fuld adgang til Politiken, hvor du kan læse artikler, lytte til podcasts og løse krydsord.
Læs mereEr du under 30 år og udeboende? Få halv pris her
Allerede abonnent? Log ind her
