Noget af det bedste ved corona er, at den begrænser os alle sammen. Jeg ved godt, at der er nogle milliardærer, der har deres egen ø, og nogle influencere, der har en kikset fest i det menneskeretslige vakuum, der kaldes Dubai, og som man alligevel hellere ville have hånden hakket af end være med til.

Men hjemme hos denne dødelige kontornusser, der hver morgen går tre zombieskridt på arbejde ved spisebordet, hvor den kollapsende holdning og bh-løse arbejdshabit uden problemer lader brysterne finde hvile med et blødt ’dump’ direkte på bordpladen, så er det en lise for min misundelige sjæl, at alle andres liv også er pænt røvsyge.