0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

På med sølvpapirshatten: Konspirationsteoretisk kultfilm fra 1988 er slet ikke så tosset i dag

I 1988 var den en venstredrejet kritik af Reagan-æraen. I dag kunne sølvpapirshatte på højrefløjen opfatte den som en hyldest til stormen på Kongressen. Joakim Grundahl har genset John Carpenters konspirationssatire ’Skjulte fjender’.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Mary Evans/Universal Pictures
Foto: Mary Evans/Universal Pictures

I ’Skjulte fjender’ fra 1988 indser John Nada ved hjælp af et par særlige solbriller, at de konspirationsteoretiske tosser har ret: Yuppierne er rumvæsner, der bedøver arbejderklassen med MTV.

Kultur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Kultur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Jeg er kommet for at tygge tyggegummi og uddele øretæver«. Wrestlingstjernen Roddy Piper spiller John Nada i John Carpenters kultfilm ’Skjulte fjender’ (’They Live’) fra 1988, og i denne nøglescene står han bevæbnet i en bank og holder en teatralsk pause, inden han gør replikken legendarisk med den afsluttende bemærkning: »Og jeg er løbet tør for tyggegummi«.

Da han begynder at skyde løs på bankfolk og kunder, er det ikke tilfældigt, hvem han rammer, selv om det ser sådan ud for alle andre. Nada bærer nemlig et par særlige solbriller, der gør ham i stand til at skelne mellem mennesker og de rumvæsner, der har indtaget kloden for at hjernevaske arbejder- og middelklassen, så de selv kan leve luksuriøst i alliance med Reagan-æraens elite.

For folk uden solbriller ligner rumvæsnerne almindelige yuppier. Med mediernes hjælp kan de nemlig manipulere befolkningens bevidsthed via tv-signaler. Men Nada kan se deres forrådnede ansigter med de forkromede metaløjne, der stirrer frem fra kraniets huler med et hvidt lys. Rundt om dem på billboards, tv-skærme og reklameskilte kan Nada gennem brillen se de subliminale budskaber, som rumvæsnerne bruger til at bedøve befolkningen og gøre dem til lydige undersåtter.

Når man ser filmen i dag, er det tydeligt, at vi er på afstand med tre årtier. John Nada er bevæbnet med 80’er-filmenes favoritvåben, en pumpgun, hans lyse Levi’s 501 er trukket godt op i skridtet, den flinke frisure ender i rock’n’roll på ryggen, og han udtaler hver en one-liner, som var han en dreng, der legede med G.I. Joe-figurer. Vi er i den grad tilbage i 1980’erne.

Deltag i debatten nu

Det koster kun 1 kr. at få fuld adgang til Politiken, hvor du kan læse artikler, lytte til podcasts og løse krydsord.

Læs mere

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter