0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Ny rapport: Konsekvenserne af coronaen vil kunne mærkes i årevis for kulturen

Den samlede kultursektor i EU har under pandemien mistet lige så meget i omsætning, som flybranchen har. Det viser en ny rapport.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Jens Hartmann Schmidt
Foto: Jens Hartmann Schmidt

Selv musikere, der bliver flittigt streamet af lockdown-ramte fans, rammes økonomisk. For de er afhængige af at supplere indtjeningen med live-optrædender. Her ses Rosalia under en koncert foran tusinder på Roskilde Festival i 2019.

Kultur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
Kultur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Næsten en tredjedel. Så meget er den kulturelle og kreative sektors omsætning i EU dalet i 2020 som følge af coronapandemien. Det er en af de pointer, som en ny rapport med titlen ’Genopbygning af Europa’ fremhæver.

Effekten af faldet i omsætning er ikke bare lommesmerter her og nu. Krisen vil også kunne mærkes i årene fremover og brede sig som ringe i vandet, forudsiger rapporten. For når pengene er små, investeres der ikke i nye kulturprojekter, og så tvinges etablerede kunstnere til at søge nye græsgange, og talenter opgiver at forfølge drømmen om en karriere inden for kulturens verden, fordi den synes for usikker.

34 procent af de britiske musikere valgte at opgive deres karriere som direkte følge af coronakrisen, viser en undersøgelse foretaget af paraplyorganisationen UK Music. I Holland vurderer brancheorganisationen for liveoptrædende, at 40 procent af medlemmerne leder efter andet arbejde. Og jo længere krisen trækker ud, jo større risiko er der for, at kulturaktørerne trækker sig fra branchen permanent.

Hos Koda i Danmark hæfter direktør Gorm Arildsen sig især ved, at rapporten, der er udarbejdet for Koda’s europæiske paraplyorganisation, Gesac, påviser, at musikbranchen er et af de områder i Europa, der er allerhårdest ramt.

»Det svarer jo fuldstændig til det, vi oplever i Danmark, hvor liveområdet styrtbløder. Som rapporten er inde på, kan det få store konsekvenser, også på meget lang sigt«.

Ramt som luftfarten

’Genopbygning af Europa’ lister tal, der viser, at kulturindustrien i Europa i 2019 bidrog mere til EU’s økonomi end eksempelvis tele-, tech- og bilindustrien. I 2019 var mere end 7,6 millioner mennesker ansat i branchen, der er vokset støt i de senere år.

Men så ramte pandemien, og i 2020 faldt kultursektorens omsætning med 31 procent, lyder det i rapporten. Dermed lider teater, musik, spilindustrien, tv- og film, reklamebranchen, arkitektur, bogbranchen, aviser og magasiner, radio og billedkunst tilsammen lige så meget nød som følge af corona som luftfart og turisme, hvis omsætning faldt med henholdsvis 31 og 27 procent i 2020.

Den europæiske status på en sektor, der var i vækst, men nu er hårdt ramt af virussens konsekvenser, spejler situationen i Danmark, hvor Koda i sidste uge offentliggjorde tal, der viser, at den samlede musikomsætning i Danmark steg med hele 40 procent fra 2015 til 2019. Men så kom coronakrisen i 2020 og satte en stopper for væksten i en branche, som er afhængig af omsætningen på liveområdet. Koda estimerer, at de tabte rettighedsindtægter i 2020 tegner sig for et tab på 115 millioner.

Massiv støtte

Rapporten om kulturens situation i Europa kommer med tre bud på, hvordan man fra politisk hold kan puste ny energi i hele kultursektoren for dermed at sætte gang i genopbygningen af økonomien i Europa. Først og fremmest kræver det massiv offentlig støtte og incitamenter til private investeringer i kultur. Dernæst skal EU sørge for gunstige juridiske rammer, så flere vil investere i sektoren og få gunstige muligheder for at tjene penge på deres investeringer. For det tredje skal man anerkende, at alle kulturaktører kan sætte gang i social, samfundsmæssig og miljømæssig forandring i Europa.

Det er nødvendigt, for langtidseffekten af pandemien er alvorlig, understreges det i rapporten. Som sangerinden Angelique Kidjo udtaler i rapporten:

»Pandemien har tvunget os kunstnere til at tænke grundigt over, hvad vi skal leve af fremover«.

Pandemien har tvunget os kunstnere til at tænke grundigt over, hvad vi skal leve af fremover

Fremtiden tegner uvis og svær for dem, der skal tjene penge på at optræde live.

I en undersøgelse af forbrugernes vaner melder næsten halvdelen, at de ikke vil have det godt med at gå til koncert de nærmeste måneder. Hver femte svarer, at de vil have det sådan i en årrække fremover. Foruden at skulle overleve finansielt skal de kulturelle aktører altså kæmpe for at genvinde publikums tillid, så de igen trygt vil opsøge kulturbegivenheder.

Desuden kompenserer forbrugernes øgede digitale kulturindtag ikke for tabet ved events og i det fysiske salg (af for eksempel bøger). I musikbranchen er det fysiske salg reduceret med 35 procent i 2020, mens det digitale salg kun er steget med 8 procent. De nedslående økonomiske udsigter påvirker lysten til at investere og sætte nye projekter i gang, og dermed er der udsigt til, at hele branchen skrumper. Og dermed til, at EU’s økonomi påvirkes negativt i et længere perspektiv.

»Tallene sætter en tyk streg under de kulturelle og kreative industriers betydning for den europæiske økonomi. Samtidig tydeliggør undersøgelsen, hvor hårdt kulturen er ramt i øjeblikket, og hvor vigtigt det er, at vi får den tilbage på fuld kraft«, siger Gorm Arildsen fra Koda.

I rapporten udtaler Europa-Parlamentets formand, David Sassoli, at man fra politisk side allerede har arbejdet for at hjælpe kulturen gennem krisen med ordningen Kreativt Europa, og at parlamentet også fortsat vil opfordre medlemslandenes regeringer til at indtænke kulturen i deres hjælpepakker.

»Vi må tænke på kultur ikke kun som et omdrejningspunkt for heling, men også som det sociale kit i en post-covid-19-verden, der skal genopbygges, og hvor mellemmenneskelige forbindelser skal skabes på ny«.

Læs mere:

Annonce

Læs mere