Når jeg arbejder, glemmer jeg tiden. Bare det at have en telefon i lommen er ubehageligt, og det fungerer bedst for mig at sætte en timer, lægge uret væk og slet ikke forholde mig til det. På mange måder er tid irrelevant for mig, og derfor frustrerer det mig heller ikke, at det er langsommeligt at lave mine værker. Tværtimod.

Måske handler det om, at når tingene går for hurtigt, bliver jeg forpustet, og jeg kan for eksempel ikke overskue at køre bil. Jeg er en sensitiv person, som fornemmer meget, og jeg har brug for tid til at fordybe mig og bearbejde alt det, der sker omkring mig. Man kan sige, at mit design og jeg har fundet hinanden. At der i min måde at arbejde på ligger en form for erkendelse og accept af, hvem jeg er.