Jeg har altid haft en stærkt ideologisk holdning til modebranchen, og siden jeg gik på designskolen i 1990’erne, har jeg sværmet for at lave tøj, som folk havde lyst til at beholde hele livet. Samtidig begyndte jeg at forelske mig i genbrugsmaterialer, og da jeg på et tidspunkt ryddede op på mit loft, fandt jeg en masse gamle tørklæder. Hvert og et var et kunstværk, og alligevel lå de gemt væk bagest i så mange skuffer. Det var virkelig en skam, så jeg besluttede mig for at kreere noget nyt af dem.
Det er syv år siden, og i dag har jeg produceret over tusind kjoler af genbrugsmaterialer. Ikke to er ens, og jeg betragter dem som en mellemting mellem kunst og mode. Hver kjole har sit eget navn, de er signerede og har hver sin historie for at gøre dem mere til et værk end et stykke tøj. Det betyder også, at jeg aldrig keder mig. For hver evig eneste gang er jeg sindssygt spændt på, hvordan den færdige kjole kommer til at se ud.
Der skete en fejl, prøv igen senere
Der skete en fejl, prøv igen senere eller søg hjælp via vores kundecenter
Bliv en del af fællesskabet på Politiken
Det koster kun 1 kr., og de hurtigste er i gang på under 34 sekunder.
Prøv nuEr du under 30 år og udeboende? Få halv pris her
Allerede abonnent? Log ind her
