Som kunstner er det måske ikke lige nu, jeg sidder og opfinder den dybe tallerken. Altså, jeg elsker hvert et værk, jeg laver; det er bare for at sige, at i de her coronadage handler det også om at fakturere og få det til at fungere. Derfor er jeg hele tiden nødt til at afveje tid og økonomi, og det er da til tider en svær prioritering. I år skal jeg lave to udstillinger, og der er ingen tvivl om, at jeg lige nu har allermest lyst til at sætte mig med mine stakkevis af inspirationsbøger og begynde at skitsere. Men det kan jeg bare ikke i øjeblikket.
Tidligere har jeg været så heldig at få støtte, men med masser af bestillingsopgaver og børn hjemme under corona har jeg nærmest ikke haft tid til at skrive legatansøgninger. Så hele den der idé om, at kunstnere har tiden til at være super langsomme og bruge en uge på et værk – det er ikke rigtig en option for mig. Økonomien betyder også, at jeg tit laver mindre værker. De tager kortere tid og sælger bedre end de større, dyrere af slagsen, og det bliver jeg jo som selvstændig også nødt til at tænke på – om der er corona eller ej.
