I en ny bog undersøger en række forfattere nøgenbilledets anatomi. Er det frigørelse i en tid, hvor vi er fysisk langt fra hinanden?

Det er et tegn på modstand, når vi sender hinanden nøgenbilleder under pandemien

Illustration:  Philip Ytournel
Illustration: Philip Ytournel
Lyt til artiklen

At sende nøgenbilleder til hinanden under coronakrisen, hvor vi sidder hver for sig, spredt ud over verden, er et tegn på modstand.

Et godt tegn.

Det mener i hvert fald den amerikanske klummeskribent Diana Spechler, som skriver for New York Times.

At sende hinanden nøgenbilleder er blevet en måde at »nægte at lade social afstand gøre os sexløse« på, skriver hun. Hun skriver i debatartiklen ’The Nude Selfie Is Now High Art’, at billederne ikke skal ses som slibrigheder, men som perfekt koreograferede og redigerede billeder, der nærmere er at betragte som kunstværker.

Nu er der udkommet en hel bog om emnet, skriver The Guardian, som i en række noveller, klummer og digte behandler det fænomen at sende billeder af sin nøgne krop ud i verden.

’Sending Nudes’, hedder bogen.

Bogens redaktør, Julianne Ingles, der selv er kunstner, har samlet billeder til bogen ved offentligt at annoncere efter indhold.

»Noget var ren erotica, og noget handlede bare om nøgenhed. Men vi var på udkig efter folk, der havde noget eftertænksomt og intelligent at sige«, udtaler hun til The Guardian.

Avisen skriver, at emnet er uhyre aktuelt. En ud af fem engelske skoleelever har sendt nøgenbilleder, viser en befolkningsundersøgelse udført blandt 7.000 unge, skriver The Guardian.

I et af bogens indlæg opsummerer krimiforfatter og digter Claire Askew tendensen således:

»At sende nøgenbilleder er en form for intimitet, der kan føles frigørende, men det gør også vores sårbarhed til noget, man kan forære væk«.

Emil Bergløv

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her