James Levine, der er tidligere chefdirigent og musikchef ved The Metropolitan Opera i New York, er død, 77 år.
Det bekræfter hans læge onsdag over for New York Times. James Levine døde 9. marts i Californien.
Dødsårsagen er ikke umiddelbart oplyst.
Levine var en af verdens mest indflydelsesrige og anerkendte dirigenter, indtil han blev fyret fra The Metropolitan Opera i 2018 på grund af beskyldninger om seksuelle overgreb og chikane mod yngre musikere.
Skandalen begyndte at rulle i 2017, da en på det tidspunkt 48-årig mand stod frem og fortalte, at Levine havde misbrugt ham i hans teenageår. Ifølge manden begyndte overgrebene i 1985, da han var 15 år.
Han blev fyret for sexchikane og får en gigantisk pengepose med ud ad dørenSiden stod mindst to andre mænd offentligt frem med lignende beskyldninger.
James Levine var musikchefpå The Metropolitan Opera fra 1976 til april 2016, hvor han gik på pension og i stedet fik titlen som musikdirektør emeritus.
Har dirigeret opførelser af 85 operaer
Levine har dirigeret næsten 2.500 opførelser af 85 forskellige operaer siden sin debut som dirigent i 1971, hvor han stod i spidsen for Giacomo Puccinis ’Tosca’. Det fremgår af operahusets hjemmeside.
I 1983 var han på forsiden af Time Magazine, og året efter blev han udnævnt til årets musiker af Musical America, som er talerør for scenekunsten i USA.
Efter problemer med helbredet, herunder Parkinsons syge, tog Levine en pause fra jobbet på knap to år. Men han vendte tilbage til New York-operaen i 2013.
Beskyldningerne mod ham begyndte at dukke op i forbindelse med den globale MeToo-kampagne, der satte fokus på seksuelle overgreb og sexchikane.
Ritzau
fortsæt med at læse








