0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

En reparatør er død i en af stålsøjlerne på kunstværket Elia

En reparatør er død, efter at han tirsdag aften sad fast indvendig i en 30 meter høj skorsten.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Mikkel Berg Pedersen/Ritzau Scanpix
Foto: Mikkel Berg Pedersen/Ritzau Scanpix
Kultur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
Kultur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

En mand er erklæret død, efter at han tirsdag aften sad fast i en af stålsøjlerne på kunstværket Elia ved Herning. Det oplyser Midt- og Vestjyllands Politi i en pressemeddelelse.

Det er stadig uvist, om manden, som var reparatør og på arbejde, har fået et ildebefindende, eller om der er sket en ulykke, som har ført til den 46-årige mands død.

Tidligere på aftenen havde Midt- og Vestjyllands Politi oplyst, at reparatøren var fanget indvendig i den 30 meter høje skorsten i kunstinstallationen. Han befandt sig omkring to meter fra toppen, og redningsfolk forsøgte at få manden ud, men kunne ikke komme i kontakt med ham:

»Vi ved ikke, hvad der er sket. Muligvis sidder han fast i nogle tværstivere derinde«, fortalte politikredsens vagtchef Jens Claumarch tidligere tirsdag aften, mens redningsaktionen stadig stod på.

Den enorme skulptur ’Elia’ er tegnet af kunstneren Ingvar Cronhammar og er opført på en mark i Birk lidt øst for Herning. Skulpturen ligger nær Herning Kunstmuseum og består af en metalkuppel samt fire hule søjler – eller skorstene, om man vil.

Det var inde i en af disse skorstene, at manden var fanget. Han var gået ind i skulpturen fra oven, hvor han via en kran var blevet hejst ned i stålcylinderen.

Der er flere gange tidligere sket alvorlige ulykker på kunstværket. I efteråret 2016 døde to personer med kort tids mellemrum. Den ene var en 21-årig mand, der i oktober 2016 mistede livet, da han og en gruppe kammerater løb på skulpturen. Manden sprang ud over et rækværk og faldt mange meter ned.

Ikke længe efter mistede en kvinde livet. I det tilfælde var der tale om selvmord.

De to dødsfald førte til, at der blev monteret et sikkerhedsnet på skulpturen. I forbindelse med monteringen af nettet faldt en montør flere meter ned og måtte efterfølgende køres til hospitalet med ambulance.

I den pågældende sag ved kunstinstallationen i Herning er Arbejdstilsynet nu tilkaldt og skal undersøge hændelsen nærmere. Mandens pårørende er underrettet.

ritzau

Annonce

Læs mere