Mændene er med på fødestuen. Men de mangler en rolle, skriver Dy Plambeck i denne klumme.

Dy Plambeck: Jeg skød døren til side. Der sad en mand og græd

Foto: Martin Lehmann/POLFOTO
Foto: Martin Lehmann/POLFOTO
Lyt til artiklen

Sprækket mellemkød. Skedeprutter. Et kejsersnit, hvor bedøvelsen ikke virker. Kvinder, der bliver sendt i taxaer med veer på grund af overbelægning på fødegangene.

Der er blevet slået hul på fødselsberetningerne i Danmark. Både i litteraturen med bøger som Cecilie Linds ’Mit barn’, Olga Ravns ’Mit arbejde’ og min egen roman ’Til min søster’. Og også i den offentlige debat, hvor læserbreve om kummerlige forhold på fødestuerne og et fortravlet sundhedspersonale satte gang i et borgerforslag om bedre rettigheder til fødende, der endte med at blive vedtaget i Folketinget.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her