0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Billie Eilish om seksuelle krænkelser: »Mænd er meget svage. Jeg tror, det er så let for dem at miste grebet«

En ny generations ikon, den 19-årige amerikanske sanger Billie Eilish, kaster sig med en ny sang, et stort interview og et markant stilskifte ind i MeToo-debatten.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Danny Moloshok/Ritzau Scanpix
Foto: Danny Moloshok/Ritzau Scanpix
Kultur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
Kultur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Seksuelle krænkelser finder sted overalt. I alle miljøer og for så godt som alle. I hvert fald kvinder.

Så udbredt mener sangeren og stilikonet Billie Eilish, at seksuelle krænkelser og overgreb er, kan man læse i et stort opsat interview i det kommende nummer af magasinet British Vogue, hvor den 19-årige stjerne ikke alene udtaler sig om overgreb og krænkelser, men også fortæller om sin nye sang om samme emne. Og så i øvrigt benytter lejligheden til at præsentere et dramatisk stilskift.

I sin nye single, ’You Power’, beskriver Billie Eilish et forhold præget af misbrug mellem en ældre person og en mindreårig, og sådan en oplevelse har hun også selv haft, fortæller hun i interviewet, hvor hun betegner sangen som »et åbent brev til folk, som udnytter andre – mest mænd«.

Og det sker langtfra kun i musikindustrien, siger hun.

»Det er overalt. Jeg kender ikke én pige eller kvinde, som ikke har haft en akavet oplevelse eller en virkelig dårlig oplevelse. Og også mænd – unge drenge bliver udnyttet konstant«, siger Billie Eilish til British Vogue.

Hendes egen oplevelse fandt sted for år tilbage. Og det var ikke i musikindustrien. Mere vil hun ikke sige. Ærindet er da heller ikke det enkelte tilfælde. Og slet ikke hendes eget. For, siger hun:

»Det er lige meget, hvem du er, hvordan dit liv er, din situation, hvem du omgiver dig med, hvor stærk du er, hvor skarp du er. Du kan altid blive misbrugt«.

»Mænd er meget svage«

Lige siden Billie Eilish brød igennem i en alder af 13 år med sin sarte originale stemme, er hun gået sine egne selvbevidste veje uden at lade sig styre. Hverken musikalsk eller i sin blotte fremtræden, hvor hun med sit grønne og sorte hår, posede bukser og løse hoodies er blevet betragtet som et sym