Johannes Møllehave kunne være både en rummelig ildsjæl og en irriterende splint i røven, skriver Bo Tao Michaëlis. DR’s glimrende mindeprogram fanger mandens mange sider.

Hvorfor ligger der en kummefryser begravet i Johannes Møllehaves have?

I kraft af gamle båndoptagelser er Johannes Møllehave så at sige selv til stede i programmet. Arkivfoto Ole Lind
I kraft af gamle båndoptagelser er Johannes Møllehave så at sige selv til stede i programmet. Arkivfoto Ole Lind
Lyt til artiklen

Stolt vandt jeg engang 200 kroner fra Johannes Møllehave, fordi jeg vidste, at den tysksprogede tjekkiske digter Rainer Maria Rilke havde lært sig dansk for at kunne læse ’Niels Lyhne’ på originalsproget.

Det var eneste gang, jeg vandt. Johannes havde immer et litterært spørgsmål, jeg ikke kunne svare på. Ellers talte vi om franske film, litteratur og den finurlige sprogfigur, oxymoron. Det græske ord for ’tossetale’, hvor mænd med begge ben på jorden ikke hænger på træerne. Møllehave kunne være en irriterende splint i røven, men også den mest rummelige ildsjæl og øjenåbner nogensinde. Generøs, gavmild og nogle gange genial som rimsmed og samfundsrevser. Forfatter til en god krimi med ritorneller a la Aarestrup. Frem for alt på egen mission for Vorherre.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her