I mit barndomshjem købte man absolut ikke genbrug. Faktisk var det først, da jeg flyttede ind på mit kollegieværelse, at jeg opdagede, at man ikke behøvede at bo med de lyse møbler, tremmesofa og ’fake’ sakselamper, jeg havde med.

Senere fik jeg en kæreste, som malede sine møbler højglanssorte. Møbler, som egentlig var fra genbrug og bare så helt vildt smarte ud. Sådan ville jeg også bo, så jeg begyndte at handle i Frelsens Hærs Genbrugsmarked på Hørhusvej og fandt mit runde spisebord med svungen fod. Jeg havde aldrig set noget lignende i Helsinge, tænkte jeg og malede det sort. Det har fulgt mig lige siden.