Der er Suspekt og Tessa på plakaten, publikum med fadøl og ansigter, der ikke er dækket til af mundbind, og det kommer til at foregå midt på dyreskuepladsen i Roskilde.
Efter et forår præget af restriktioner og aflysninger åbner Roskilde Festival snart for otte endagsarrangementer i juni og juli med koncerter, kunst og forfattere under banneret Summer Days.








