Et kommende dansk hundeunivers skal blandt andet give adgang til en 24-timers streamingkanal beregnet til hunde.

Firbenet tv på vej til Danmark: Nu kommer der en streamingkanal for hunde

Nu kan Danmarks hunde også få glæde af DogTV – en tv-kanal beregnet til hunde.  Foto: Stephan Schulz/Ritzau Scanpix
Nu kan Danmarks hunde også få glæde af DogTV – en tv-kanal beregnet til hunde. Foto: Stephan Schulz/Ritzau Scanpix
Lyt til artiklen

Nu får menneskets bedste ven også en streamingtjeneste i Danmark.

Det er Jesper Grønholdt, der med en fortid fra mediehuse som TV3 og Discovery nu lancerer det nye hundeunivers under navnet PlanetHundo. Her kan det firbenede familiemedlem få en pakkeløsning, som ikke mindst inkluderer adgang til den amerikanske tv-kanal for hunde og hundeejere DogTV.

DogTV har eksisteret i snart 10 år og sender tv i døgndrift målrettet de firbenede og deres ejere med fokus på afslapning til vovsen.

Ideen til hundeuniverset opstod i Jesper Grønholdts dagligdag som hundeejer:

»Jeg manglede et sted, hvor alt det, vi hundeejere har brug for, var samlet. Lige fra den gode hundemad og godbidder til træningsfif, dyrlæge, videotræning og løbende stimulation af hunde«, skriver Jesper Grønholdt i en pressemeddelelse.

I det nye hundeunivers vil man derfor blandt andet også kunne se danske træningsvideoer som ’Gå pænt’ og ’Burtræning’ og programmer som ’Dyrlægens Bord’ med dyrlæge og ernæringsforsker Kim Hesvang.

Et abonnent på hele pakken kommer til at 279 kroner per måned. DogTV alene kan fås for 79 kroner per måned.

Ebbe Sidenius

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her