Sidse Stephensen var ved at være godt træt af den nye mark, hun havde fået lov at lege amatørarkæolog på. I tre timer havde hun gået med sin detektor, uden at den havde sagt en lyd overhovedet, og til sidst spottede hun et træ i den anden ende af marken og tænkte:
»Det her gider jeg ikke. Nu går jeg lige derned og prøver en sidste gang, og så kører jeg hjem«.
Derpå gik hun ned i den anden ende af marken – og ramlede direkte ind i centrum af den største møntskat, der er gjort herhjemme i årtier.
Detektoren bippede, og hun stod med en såkaldt borgerkrigsmønt – en mønt fra borgerkrigsårene herhjemme i 1200-1300-årene. Den var hverken flot eller prangende, men et danefæ, der skal afleveres, så hun gemte den. Så tog hun et par skridt mere og fandt en til.
»Detektoren opførte sig så mærkeligt og blev ved med at bippe, så jeg fortsatte. Og i løbet af 5 minutter havde jeg fundet 13 borgerkrigsmønter lige i nærheden. Da vidste jeg, at jeg havde fundet en skat«, siger hun.
»Det er sådan noget, der sker én gang i livet og slet ikke for alle«.
Arkæolog og danefæansvarlig museumsinspektør på Viborg Museum Mikkel Kieldsen gør da også fundet op i datidsværdi og ikke uden en vis imponerethed: I datidspenge kunne mønterne skaffe ejeren omkring 15 køer eller 2 gode trækheste.
Mikkel Kieldsen kunne da også med det samme høre på Sidse Stephensen, da hun ringede til ham først i januar, at hun var usædvanlig »insisterende«.
»Det var weekenden lige efter nytår, og jeg følte mig ikke helt klar til at arbejde, men jeg kunne godt høre, at der var sket noget usædvanligt«, fortæller museumsinspektøren, der kender Sidse Stephensen fra andre mindre fund.
Han bad hende mærke stedet af og møde ham dagen efter. Og han var ikke i tvivl om, at »det her var stort«. Siden har en udvalgt flok amatørarkæologer, herunder finderen selv, sammen med Viborg Museums arkæologer gravet, målt op, afmærket efter et selvudviklet nummereringssystem og puttet det, der endte med at løbe op i 6.673 mønter, i poser.
Et højdepunkt opstod efter et par måneder, da en mørkere plet i jorden dukkede op: Amatører og arkæologer skrabede jord af og konstaterede, at de havde fundet skattens epicenter: Den krukke - eller den bund, der var tilbage af den – som alle pengene havde været gravet ned i. Der lå 596 penning tilbage på bunden. De andre omkring 6.000 mønter var nået at blive spredt af en plov, og arkæologerne kan bare glæde sig over, at fundet er gjort, inden alt er pløjet alle vegne hen.
Familiens stående joke
Fundet og udgravningen er et af den nyere tids eksempler på borgerlig inddragelse i videnskabens tjeneste. I mange andre lande tør man ikke overlade skattene i jorden til amatører, hvor museerne i Danmark i stedet samarbejder med og rådgiver amatørarkæologer. Sidse Stephensen har regnet ud, at hun og hendes ’legekammerater’ har brugt sammenlagt 1.400 mandtimer på at dyrke deres arkæologiske hobby.
»Jeg kunne aldrig have gjort det alene, og Viborg Museum ville ikke have ressourcerne til selv at klare det«, siger hun.
Nu skal mønterne valideres af Nationalmuseet, og derpå håber Viborg Museum at kunne præsentere fundet i en samlet fortælling om en ufredelig periode af danmarkshistorien.
»Det er en periode med voldsomme magtkampe, og det ender med, at vi reelt er uden konge fra 1332 til 1340. Mønterne er gode som udgangspunkt for en fortælling om den her epoke med ufredstid, hvor folk gravede deres værdier ned, fordi de følte sig utrygge«, siger museumsinspektøren.
Flere af datidens slag stod omkring Viborg, fordi den, der ville være konge, skulle igennem de tre landsting, hvoraf det ene lå i Viborg. Valdemar Atterdags storebror blev taget til fange under et af forsøgene, og det er drabelige historier som den, Viborg Museum gerne vil fortælle.
Sidse Stephensen forestiller sig, at krukken er gravet ned af en panikslagen stormand på vej i krig for små 800 år siden.
»Måske døde han i det store slag ved Taphede og kom bare aldrig hjem«, siger hun med sigte til det store slag i 1334 nær Viborg.
I Sidse Stephensens familie er det nu en stående joke, om søster Ida ikke snart skal have sin detektor: Yderligere en søster, Marie Aagaard Larsen, var nemlig i 2016 med til at gøre det store guldfund ved Ribe, Fæstedskatten. Selv kan finderen se frem til en endnu ukendt findeløn.
---------------------
Rettelse: I en tidligere version stod der, at Valdemar Atterdags lillebror forsøgte at komme på tronen under den kongeløse tid. Det var imidlertid Valdemars storebror, Otto, der var tale om.
