Kim Stanley Robinsons seneste science fiction-roman, ’The Ministry for the Future’, starter i Indien, i Uttar Pradesh ved den nepalesiske grænse. Hans forrige bog hed ’New York 2140’ og foregik i, ja, New York, i, ja, år 2140, og nøgleordet her var vand, oversvømmelse.

I den nye bog er vi omkring år 2025 og problemet her er ikke for meget vand, men for meget varme. »It was getting hotter«, som der står i starten, og det er sandt, det bliver varmere og varmere. Og så en dag svigter strømmen, hvilket betyder, at airconditionanlæggene slår fra. Frank, en amerikaner, som er frivillig i området, forsøger at hjælpe de lokale, der forsøger sig med generatorer for at fixe problemet, midlertidigt, en smule luftcirkulation, lidt afkøling, men nej. Det bliver bare varmere og varmere, den såkaldte wet bulb-temperature er efterhånden så høj, at folk kan dø, de dør allerede, der udbryder panik, alle søger mod en nærliggende sø, gemmer sig i vandet, men der er ingen skygge, søen ligger i sol og solen er nådesløs, vandet bliver varmere og varmere, sådan her slutter første kapitel, for Frank og for alle de andre: