0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Anmelder: Hvis der er noget, de såkaldte klimarealister IKKE er, så er det realistiske

Vi har ikke brug for falsk realisme. Vi har brug for forfattere, der som Naomi Klein tør slå alarm. Det gør hun i sin aktuelle bog ’Det brænder’.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Martin Lehmann
Foto: Martin Lehmann

Den amerikanske forfatter Naomi Klein er aktuel med bogen 'Det brænder'.

Kultur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Kultur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Kim Stanley Robinsons seneste science fiction-roman, ’The Ministry for the Future’, starter i Indien, i Uttar Pradesh ved den nepalesiske grænse. Hans forrige bog hed ’New York 2140’ og foregik i, ja, New York, i, ja, år 2140, og nøgleordet her var vand, oversvømmelse.

I den nye bog er vi omkring år 2025 og problemet her er ikke for meget vand, men for meget varme. »It was getting hotter«, som der står i starten, og det er sandt, det bliver varmere og varmere. Og så en dag svigter strømmen, hvilket betyder, at airconditionanlæggene slår fra. Frank, en amerikaner, som er frivillig i området, forsøger at hjælpe de lokale, der forsøger sig med generatorer for at fixe problemet, midlertidigt, en smule luftcirkulation, lidt afkøling, men nej. Det bliver bare varmere og varmere, den såkaldte wet bulb-temperature er efterhånden så høj, at folk kan dø, de dør allerede, der udbryder panik, alle søger mod en nærliggende sø, gemmer sig i vandet, men der er ingen skygge, søen ligger i sol og solen er nådesløs, vandet bliver varmere og varmere, sådan her slutter første kapitel, for Frank og for alle de andre: