I krydset ved Vigerslevvej kører bussen ligeud, hvor den plejer at køre til højre, for buslinjen er lagt om, viser det sig.
Så meget flytter sig. Relationer, restriktioner … og køreplaner. Idet jeg står af ved næste stoppested for at gå resten af vejen, falder linjer fra Carole King-pladen ’Tapestry’ ned i mine tanker. Først savnet efter nærvær og stabilitet i en sætning fra den stille sang ’So Far Away’:»Doesn’t anybody stay in place any more?«. Dernæst de skælvende ord og det muskuløse, beslutsomme klaverspil i »I Feel the Earth Move«.