Med ’Parklife’ leverede Blur det postmodernistiske mesterværk, der skød britpop i gang med al den energi, de tomme tankstationer i Brexit-Britain nu er et rungende ekko af.

Blur skød køn og identiteter ned, cirka 25 år før udtrykket woke blev allemandseje

Det ikoniske cover til 'Parklife' med Greyhound-løb for fuld aggression er også gået over i musikhistorien.
Det ikoniske cover til 'Parklife' med Greyhound-løb for fuld aggression er også gået over i musikhistorien.
Lyt til artiklen

Med blottede tænder inde i mundkurven kommer de halsende imod dig i et firspring så hidsigt, at man uvægerligt tager sig til halsen i frygt for det dræbende bid. De to hunde af racen Greyhound, der gør det svært at overse coveret til Blurs ’Parklife’, er ikke bare potente bomber af ophobet aggression, men symbolske stormløbere for et album, der skrev historie.

Det kulsværtede, grå-sorte England i begyndelsen af 1990’erne stod stadig i startblokken for at spurte væk fra de deprimerende 1970’ere og 1980’ere med krise, arbejdsløshed og fattigdom, industrisamfundets langsomme fald under Margaret Thatchers hårdføre regime.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her