Hej, jeg hedder Eva. Og jeg er en utilfredsstillende ven. Jeg glemmer mærkedage, orker ikke at passe mine venners børn og hjælper aldrig med at flytte. Jeg følger ikke lige hurtigt op, muter vennegruppers messengertråde, når de vokser sig for lange og uoverskuelige, og holder ikke loyalt nok ved. Jeg kunne aldrig finde på at sende et brev.

Hvis mine venner var her lige nu, ville jeg dele alt med dem – min smerte, min kærlighed, min hvidvin, mine overmodne jordbær, mit skiftevis storsindede og dømmende blik på deres liv og knusende blik på mit eget.