Det norske storting har vedtaget en ny lov, der forpligter influencere til at mærke sponsorerede opslag og annoncer, hvor kropsform, størrelse eller hud er blevet ændret ved retouchering eller anden redigering.
Det betyder, at følgerne fra nu af vil blive gjort opmærksomme på, at der er brugt kunstig hjælp, hvis influencerne har unaturligt store læber, ren hud, smalle taljer eller markerede muskler.
Målet er at kæmpe imod udbredelse af urealistiske skønhedsidealer. Det, der i Norge er blevet kendt som kampen mod ’kropspres’.
»Vi ved, at mange føler et kropspres, kæmper med selvtilliden og får uopnåelige idealer via sociale medier og tv. Det konstante pres er vi optaget af skal gøres mindst muligt«, har den norske børne- og familieminister udtalt.
Kamp mod kropspres
Den ny lov gælder for influencere, når de lægger sponsorerede indlæg på Instagram, TikTok, Snapchat eller Facebook, hvor de nu skal markere deres retoucherede kommercielle opslag med et mærke designet af det norske uddannelsesministerium.
»Det her er et fantastisk skridt i den rigtige retning. Det viser, at det nytter noget at kæmpe, og det er vigtigt at huske på. For kampen mod skønhedstyranniet er langtfra ovre«, siger Berte Bekkhus, leder af Rød ungdom, som er initiativtager til lovforslaget om mærkningen, til avisen VG.
Ungdomspartiet står desuden bag netværket Ungdom mod retoucheret reklame. Også Red Barnets ungdomsafdeling i Norge har i mange år kæmpet for strammere regler for at forhindre, at børn og unge påvirkes af influencere, der tjener penge på, at de ikke er tilfredse med deres eget udseende.
Ifølge avisen Verdens Gang er flere norske influencere positive over for stramningen. Flere har sågar påpeget, at kravet om mærkning også bør gælde ikke-kommercielle opslag.
Dårlig trivsel
Herhjemme førstebehandlede Folketinget i maj et forslag fremsat af SF om en lignende, men frivillig mærkningsordning for danske influencere. Dog med omvendt fortegn, sådan at reklamer, hvor der ikke er anvendt digital retouchering, kan anvende et særligt mærkat.
Til grund for lovforslaget ligger tal fra 2020, som viser, at 38 procent af alle piger i 9. klasse redigerer deres billeder, inden de lægger dem på de sociale medier, og at presset for det perfekte udseende resulterer i dårlig trivsel.
Og en mærkning vil være helt i tråd med den danske markedsføringslov, der foreskriver, at markedsføring rettet mod unge skal udvise »særlig hensyntagen til børn og unges naturlige godtroenhed og manglende erfaring og kritiske sans, som bevirker, at de er lette at påvirke og nemme at præge«.
Forslaget er nu sendt i udvalgsbehandling, før det igen skal i Folketingssalen.
Internationalt har debatten om filtre og retouchering floreret længe. Billedbureauet Getty Images har fjernet alle retoucherede fotos fra databasen, mens Frankrig i 2017 indførte en lov, der pålægger modemagasiner at deklarere det, hvis de retoucherer deres billeder.
