De første somre, jeg kan huske fra min barndom, tilbragte jeg på en campingplads ved Amager Strand. ’Kirsten Kimer’ hed den, og den befandt sig i terrænet mellem Kirsten Kimers Vej og Pallesvej.

Der kom tilrejsende fra både ind- og udland, men de fleste af lejrens beboere var fastliggere, der sommeren igennem boede i store hvide standtelte med faste bræddegulve på parceller indhegnede af lærredslæsejl og med separate køkkentelte, der slet ikke var telte, men skure, hvori komfurer og gasdrevne køleskabe stod, så medisterpølserne kunne blive stegt, og smørret ikke smeltede i solen.