New York-museet 9/11 Memorial & Museum må aflyse alle særudstillinger i forbindelse med 20-året for terrorangrebene 11. september 2001.
Det sker som konsekvens af røde tal på bundlinjen, siger repræsentanter for non-profit-museet til The New York Times.
Økonomien har den seneste tid været presset på museet, der har til huse på den sydlige del af Manhattan – der, hvor tvillingetårnene World Trade Center stod opført frem til det Al-Qaeda-orkestrerede terrorangreb for snart 20 år siden. Blandt andet har museet måttet foretage personalenedskæringer og sende andre ansatte på tvungen orlov grundet de lave besøgstal under coronapandemien. Det påvirkede 60 procent af museets ansatte.
Blandt planerne for markeringen af 20-året for terrorangrebene, hvor omkring 3.000 mennesker omkom, var en større musikalsk særudstilling, der skulle undersøge musikkens helende rolle i samfundet efter store tragedier som bl.a. 11. september-angrebene og natklubskyderiet i Orlando i 2016.
Men grundet museets økonomiske vanskeligheder vil man altså nu i stedet blot fokusere på »kernen i museumsoplevelsen« (museets faste udstilling), forklarer Lee Cochran, talsperson for museet, til The New York Times.
Et fastlåst narrativ?
En anden repræsentant for museet, skuespiller og kurator Anthoula Katsimatides, siger til den amerikanske avis, at beslutningen om at aflyse 20-års markeringen af den tragedie, der også kostede hendes egen bror livet, var nem.
»Vi tager på det museum for at vise respekt over for dem, der døde. Det er et seriøst projekt. Om vi har en fancy-schmancy sanger eller ej, gør ikke nogen forskel. Bare det at kunne samles ... som vi ikke kunne gøre under covid-19-pandemien, er vigtigt«, siger Anthoula Katsimatides til avisen.
Det er imidlertid ikke alle, der er lige tilfredse med beslutningen om at aflyse årets særudstillinger – heller ikke flere af museets tidligere ansatte.
Michael Shulan, der var museets første creative director, siger eksempelvis til The New York Times, at aflysningen af de nye udstillinger først og fremmest handler om, at ledelsen på 9/11 Memorial & Museum frygter, at nye udstillinger vil »udfordre det eksisterende narrativ«, som museet ifølge ham har taget patent på.
»De 20 år markerer et vendepunkt«, siger Michael Shulan til avisen, hvor man har fået begivenhederne på afstand og derfor kan se på hændelserne fra nye vinkler: »Ikke at stille spørgsmål fører blot til større kriser«, afslutter han.
Foruden Michael Shulan har også flere andre tidligere ledende figurer på 9/11 Memorial & Museum kritiseret den nuværende ledelse for at videreformidle en forsimplet udgave af begivenhederne 11. september 2001 – og for ikke at være villig til at stille nødvendige spørgsmål om eksempelvis angrebenes efterspil i form af krigene i Irak og Afghanistan.
Elizabeth Miller, der er datter af en brandmand, som omkom under terrorangrebene, samarbejdede for eksempel i 2019 med museet om et projekt, hvor hun skulle udlægge sin personlige tragedie og fortælle om, hvordan den havde påvirket hendes familie. Miller oplevede imidlertid, at hendes ideer blev afvist, så snart de afveg fra museets egen narrativ, og at museet bl.a. ikke ville arbejde videre med ideer, der lagde op til en diskussion af sammenhængen mellem den tiltagende nationalisme efter begivenhederne 11. september og den kraftigt stigende islamofobi.
»Museet er en historisk institution, som er forpligtet til at fortælle alle dele af historien«, sagde Elizabeth Miller ved den lejlighed til The New York Times.
Ifølge museet selv er det dog også netop, hvad det gør: »Vi dokumenterer de løbende konsekvenser af 11. september på mange forskellige måder«, lyder det fra Lee Cochran i et skriftligt svar til avisen.
fortsæt med at læse
