Siden 60’erne har en grav fra jernalderen i det sydlige Finland givet arkæologer rynker. Nu har dna-analyse løst gåden.

Forskere har løst gåde om 1.000 år gammel grav: Her ligger hverken en kvinde eller en mand

En 1.000 år gammel grav i Finland har længe undret forskerne. Nu har de formentlig fundet svaret.  Foto: Veronika Paschenko
En 1.000 år gammel grav i Finland har længe undret forskerne. Nu har de formentlig fundet svaret. Foto: Veronika Paschenko
Lyt til artiklen

I en jernaldergrav cirka midt mellem Helsinki og Tampere i Finland opdagede arkæologer i 1968 et mysterium.

Graven indeholdt et lig klædt i en typisk kvindedragt af uld, som lå på et fjertæppe og havde brocher med som gravgaver.

Men graven indeholdt også, hvad forskere i et nyt studie udgivet i European Journal of Archaeology betegner som typisk maskuline artefakter. Der lå eksempelvis et sværd og i et jordlag over graven endnu et sværd.


Det har i årevis fået arkæologer til at klø sig i håret. Var der tale om en mandsgrav eller en kvindegrav? Lå der i virkeligheden både en mand og en kvinde i graven?

Det tætteste, arkæologerne er kommet i deres analyse, har været, at graven tydede på, at der i den tidlige middelalder i Finland fandtes kvinder, der havde ledende roller i samfundet og eventuelt også som krigere.

Nu har dna-undersøgelser vist noget helt andet. Der er tale om et enkelt lig af en person, som har den særlige kromosomsammensætning XXY. Hvor mænd har kromosomerne XY og kvinder XX, så har mænd med såkaldt Klinefelters syndrom et ekstra X-kromosom, hvilket kommer til udtryk i en række typisk mere feminine fysiske træk.

»Gravens overordnede kontekst indikerer, at der var tale om en respekteret person, hvis kønsidentitet meget vel kan have været nonbinær«, skriver forskerne i artiklen ’A Woman with a Sword? – Weapon Grave at Suontaka Vesitorninmäki, Finland’.

Hovedforfatteren til artiklen, Ulla Moilanen, siger til The Guardian, at gravgaverne og klædedragten tyder på, at der er tale om en højt respekteret person, og at den person, der ligger i graven, ikke nødvendigvis blev set som enten mand eller kvinde.

Til avisen siger hun, at opdagelsen udfordrer den forestilling, at et ultramaskulint samfund i den tidlige middelalder gjorde det skamfuldt for mænd at indtage »feminine sociale roller«, eller at mænd, der klædte sig feminint, blev set ned på. Forfatteren understreger, at personen i graven kan være født ind i en højt respekteret og magtfuld familie, og at det af den grund kan have været lettere at bære en rolle, der ikke svarede til den gennemsnitlige.

Emil Bergløv

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her