Den katolske debattør Iben Thranholm ser ikke bare et billede af en kvinde med gråt hår og malet ansigt, når hun ser et nyt fotografi af kultur- og kirkeminister Ane Halsboe-Jørgensen (S) klædt ud som vølve.
Hun ser en minister, der agerer »reklamesøjle for okkultisme og djævelskab«.
I et opslag på Facebook kalder hun kunstneren bag, fotografen Jim Lyngvild, for en hedensk udbreder af okkultisme i Danmark.
Det rasende opslag kommer på baggrund af udstillingen ’Vølver, guld og guder’ på Køge Museum, hvor kultur- og kirkeministeren har valgt at stille op som model på et af fotografens billeder.
En vølve var en spåkone i førkristen tid i Norden, og netop det at lade sig afbillede som noget ikkekristent til trods for positionen som kirkeminister er faldet flere for brystet. Folkekirkepræst og forfatter Kristian Ditlev Jensen kritiserer i Berlingske billedet og siger, at »man bliver såret«.
Konservative Nikolaj Bøgh, rådmand på Frederiksberg, kaldte først billedet udtryk for »socialdemokratisk åndløshed i fri dressur« på Facebook, men har siden skruet ned for retorikken, så han nu nøjes med at kritisere Halsboe-Jørgensen for hellere at ville være minister for hedninge end for kristne.
Har fotograferet kulturministeren
Selv undrer Jim Lyngvild sig over, hvorfor ingen har spurgt ham om, hvad projektet egentlig handler om, siger han i telefonen.
»På vikingeborgen Borgring, der ligger ved Køge, har man fundet et lille fragment af et smykke, et gotlandsk dåsespænde, som passer sammen med et smykke, man har fundet i en vølvegrav i borgen Fyrkat«, siger Lyngvild, der tidligere har stået bag en nyfortolkning af Nationalmuseets udstilling om vikingerne.
Lyngvild forklarer, at arkæologer kan fastslå, at smykkefragmentet fra Borgring og smykket i graven i Fyrkat passer sammen. Graven i Fyrkat betragtes som en vølvegrav, fordi den afdøde er begravet med vølvestav og smykker.
»Ideen er altså at sige, at der fandtes en vølve, der både har været på Borgring og Fyrkat. Begge borge blev bygget under Harald Blåtand, som var kongen, der skrev på Jellingstenen, at han gjorde danskerne kristne. Men hvad laver en vølve hos den kristne konge? Det er da superspændende«, siger Jim Lyngvild.
Fotografen, der også er kendt som både designer og forfatter, synes, det er interessant at undersøge, hvad vølvens rolle var i det tidlige kristne samfund. Havde hun en rolle for både hedninge og kristne?
I billedserien til Køge Museum er Ghita Nørby, Julie Berthelsen, Søs Fenger, Cecilie Frøkjær, Janni Pedersen og Thyra Frank blandt de andre vølver på udstillingen. Her tager Jim Lyngvild udgangspunkt i en fortælling fra Erik den Rødes saga, hvor der berettes om vølven Torbjørg, der ifølge fortællingen havde ni afdøde søstre, der alle havde været vølver. Hendes præcise udseende bliver beskrevet, hvilket er oplægget til fotografierne.
»Torbjørg må være meget gammel, når hun har overlevet alle sine søstre, så hovedvølven er Ghita Nørby. De ni andre er kvinder, som virkelig står i deres egen ret. Kvinder med styrke og selvstændighed, som har kæmpet for at blive dem, de er«, siger han:
»Og en af dem er kulturministeren. Og her vil jeg gerne understrege, at det er kulturministeren, ikke kirkeministeren, jeg har fotograferet. Alligevel har jeg valgt, at hendes billede er blottet for asatroens religiøse symboler. Faktisk har jeg ikke noget som helst ønske om at provokere, kun om at skabe skønhed«.
Grundtvig gjorde det også
I Kristeligt Dagblad siger Ingrid Ank, som er akademileder ved Grundtvigsk Forum, at der ikke er modsætning mellem det at være kristen og interessere sig for nordisk mytologi og tro.
»Grundtvig beskæftiger sig med den nordiske mytologi både i sine salmer og i andre værker. Han har fokus på, at nordisk mytologi kan tale sammen med kristendommen og give os en bedre forståelse af, hvor vi kommer fra. Der er masser af eksempler på, at han spiller på forholdet mellem kristendom og mytologi. Grundtvig skriver blandt andet, »Høje Odin! Hvide Krist««, siger Ingrid Ank til Kristeligt Dagblad.
Ministeren kan ikke selv se noget problem, siger hun til Kristeligt Dagblad.
»Jeg ser det som en formidling af vores fælles danske historier. Det er et forsøg på at formidle vores kultur bredt, og hvis jeg kan levere et lille bidrag til det, gør jeg det gerne«, siger Ane Halsboe-Jørgensen.
fortsæt med at læse
