Vi har tidligt måttet indse, at ingenting er muligt. Det har gjort os til en generation af bittersøde drømmere, der kun kan redde sig selv, skriver Alexander Vesterlund i sit bidrag til serien af klummer om generationer.
Jeg føler mig ikke rigtig som en del af min egen generation. Tit er jeg mere i sync med min indre boomer, når jeg for eksempel brokker mig på restauranten, eller tidligt fik nok af corona.
Tit har jeg det som Jørgen Leth, der står foran pølsevognen i et tv-program med Hans Pilgaard (i øvrigt det perfekte clash mellem en boomer og en X’er, en nejhat på tur med en jahat):
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nu1
2
3
4
5
6
Politiken laver masser af lyd, og her har vi samlet det hele til dig. Lyt til store lydfortællinger og hør vores journalister læse artikler op.
© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her
