0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Vidne efter R. Kelly-dom: »Jeg er så taknemmelig for at være en stemme for dem, som ikke havde modet«

En af kvinderne, der har vidnet i sagen om R. Kelly, er glad for at kunne lukke ’dette kapitel i sit liv’.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Jane Rosenberg/Ritzau Scanpix
Foto: Jane Rosenberg/Ritzau Scanpix

Vidnet Jerhonda Pace ses her under retssagen mod R. Kelly.

Kultur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
Kultur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Det har affødt flere reaktioner, at musikeren R. Kelly mandag blev kendt skyldig i alle anklager mod ham i en sag om menneskehandel ved en føderal domstol i staten New York.

Jerhonda Pace er en af de kvinder, som har vidnet i den over fem uger lange retssag. Hun skriver på Instagram, at hun er glad for, at hun endelig kan lukke ’dette kapitel i sit liv’.

»Der er stadig nogle personer, der ikke har vist sig. Jeg er så taknemmelig for at være en stemme for dem, som ikke havde modet«, skriver hun blandt andet på det sociale medie.

Jerhonda Pace var en af de kvinder, der fortalte om det mentale og seksuelle misbrug, sangeren udsatte dem for, i dokumentaren ’Surviving R. Kelly’ fra 2019, skriver Reuters.

Dream Hampton, dokumentarens producent, skriver på det sociale medie Twitter:

»Taknemmelig for de overlevende. Dem, som talte, og dem som ikke gjorde«.

Blandt de personer, der også har reageret, er anklager Jacquelyn Kasulis.

»Vi håber, at dagens kendelse medfører en vis form for trøst og afslutning for ofrene«, siger hun ifølge AFP

Imens lød det ifølge Reuters fra en af R. Kellys advokater Deveraux Cannick, at forsvarsholdet var ’skuffet over kendelsen’. Han sagde til journalister, at de ’overvejer’ at appellere den.

Ifølge nyhedsbureauet begyndte nogle personer også at græde, da kendelsen blev læst op. En R. Kelly-tilhænger, der var mødt op ude foran retsbygningen, spillede trodsigt musikerens sang ’Shut Up’.

Den 54-årige sanger har nægtet sig skyldig.

Det er endnu uvist, hvad straffen til R. Kelly - der har det borgerlige navn Robert Sylvester Kelly - bliver. Strafudmålingen finder sted 4. maj næste år.

R. Kelly er også tiltalt for besiddelse af børneporno. Denne sag skal afgøres ved en domstol i den amerikanske by Chicago.

Musikeren vandt en Grammy i 1998 for megahittet ’I Believe I Can Fly’.

ritzau