To af Danmarks største kriminalsager bliver kædet sammen i en ny dokumentarserie på Discovery+.
I dokumentaren ’Nogen ved noget om Emilie Meng’ undersøger to journalister nye spor i sagen om teenageren Emilie Meng, der i 2016 forsvandt efter en bytur og et halv år senere blev fundet dræbt.
I dokumentaren interviewer de to journalister en mand, der angiveligt har siddet i fængsel med Peter Madsen, som i 2018 blev kendt skyldig i drabet på den svenske journalist Kim Wall.
Manden påstår, at Peter Madsen over for ham har fortalt, at han har begået flere mord.
Derudover finder journalisterne i samarbejde med en tidligere kriminaltekniker frem til mulige spor af blod i en hvid varebil, som Peter Madsen har leaset. En hvid varevogn har også spillet en rolle i efterforskningen i sagen om Emilie Meng, hvor en gerningsperson endnu ikke er fundet.
Serien foregår i true crime-stilen, hvor vi følger journalisternes efterforskning, deres bekymringer og overvejelser, og den intense stemning, der opstår, når en kilde skal interviewes.
Men konklusionerne om Peter Madsens eventuelle rolle udebliver. Der undersøges og introduceres mulige sammenfald, men ingen konkrete beviser afslører, at de to sager hænger sammen.
Bag serien står journalisterne Bo Norström Weile og Jesper Vestergaard Larsen, der arbejder på B.T., og som tidligere har udgivet en bog og lavet en podcast om Emilie Meng-sagen.
Jesper Vestergaard Larsen fortæller, at de i forbindelse med deres arbejde med sagen har fået mere end 300 henvendelser, der har været med til at danne basis for dokumentaren.
»Vi er utroligt forsigtige med ikke at pege på Peter Madsen som gerningsmand. Jeg ved godt, at når man laver nyheder på det i medierne, kommer det til at stå meget skarpt, men det, vi gør, er, at vi undersøger en kildes påstand«, siger Jesper Vestergaard Larsen.
Du siger, at I undersøger tips fra kilder, men bør man lave tv om sådan en kriminalsag, når man ikke kan bringe mere konkrete beviser frem?
»Jeg synes godt, man kan lave tv, der følger journalisters arbejde med at undersøge sådan en sag. Overvejelsen, som har fyldt meget for os, er, om vi kan tillade os at lade den her mand, som har siddet i fængsel med Peter Madsen, pege på en navngiven person. Vi kunne også have sløret Peter Madsens navn, men det er et valg, der er truffet, ud fra at han er en offentligt kendt person, der har begået et drab, der har gjort ham til en meget forhadt offentlig person«.
Men når man ikke kan afsløre noget endegyldigt, er det så ikke farligt at gøre de her kriminalsager til underholdning?
»Jeg synes ikke, det er underholdning. Jeg synes, det er oplysning til borgerne om samfundet, fordi vi undervejs i den her undersøgelse får belyst forløbet i Emilie Meng-sagen. Som journalister er vi vant til at sidde meget passivt og tage imod, hvad der kommer fra myndigheder, og så lægger vi det ud som hårde fakta. Vi er trådt ud af den rolle og har taget efterforskerens kasket på«.
Men hvorfor er det så anderledes? En avis publicerer jo ikke påstande, der ikke er blevet ordentlig undersøgt eller har været for retten?
»Forskellen er, at man her følger en proces, og man ved ikke, når man starter, hvor det ender. Der er jo flere ting fra den kilde, den tidligere indsatte, som vi finder mærkelige og utroværdige, og det italesætter vi i dokumentaren«.
Hvorfor skal de overvejelser og den samtale foregå for rullende kamera?
»Vi synes, det er vigtigt at gøre plads til tvivlen, netop fordi vi ikke ønsker at pege på nogen gerningsmand. Vores opgave er at undersøge den her sag bredt og åbent. Normalt kan du ikke følge en efterforskning, fordi det foregår bag lukkede døre, men nu har vi lavet vores egen private efterforskning, og den kan man så følge«.
Hvilke overvejelser har I haft i forhold til Kim Walls familie, når man igen gør Peter Madsen til genstand for en tv-dokumentar?
»Vi mener, at det her har offentlighedens interesse. Det er klart, at det er hårdt for de pårørende, hver gang der er en omtalte af de sager, så kan det være med til at rippe op i deres sorg. Men vi har med vilje ikke lavet en dokumentar om Peter Madsen, og vi har heller ikke lavet en dokumentar om Kim Wall eller Emilie Mengs liv og familiens sorg. Det her handler om vores undersøgelse af de tips, vi har fået«.
Det kan godt være, I ikke peger på Peter Madsen som gerningsmand, men I kæder de to sager sammen. Er der ikke farligt?
»Jeg ved ikke, om der er noget farligt ved det, for folk kan jo altid danne sig deres egne konklusioner. Vi kan kun stå på mål for, hvad vi selv lægger frem. Vi taler om flere forskellige mistænkte i sagen, og det er jo også en måde at vise, at det her er en bred efterforskning. Det er en sag, der er meget åben. Og vi håber, at noget af det arbejde, vi har lavet, fører til, at politiet får nye spor at gå efter, som kan bringe dem tættere på opklaringen af den her tragiske sag«.
Kommer resten af dokumentaren til at fremstille nogle mere konkrete beviser i forhold til Peter Madsens rolle?
»Jeg er ikke glad for at bruge ordet ’beviser’, men vi undersøger det yderligere. Der kommer ting, der både peger på Peter Madsens mulige rolle, men der er også ting, der peger på, at vores kilde, den tidligere indsatte, måske ikke er så troværdig. Og det er en vigtig del, at vi også betvivler hans troværdighed«.
fortsæt med at læse
