Et enigt byråd i New York City har besluttet at fjerne en statue af Thomas Jefferson. Det skriver The New York Times. Statuen har prydet byrådssalen i over 100 år, hvor den to meter høje statue har kunnet kigge ud over byrådsmedlemmerne.
Statuen i New York Citys rådhus er en mindre udgave af en statue, der befinder sig i Kongressens rotunde, som beskrives som Kongressens »symbolske og fysiske hjerte«. Den placering har Thomas Jefferson ikke fået uden grund. Han var USA’s tredje præsident, han er en af ’The Founding Fathers’, og han bliver set som hovedforfatteren af USA’s uafhængighedserklæring i 1775.








