Det er ikke nyt, at den danske provokunstner Uwe Max Jensen bruger sin nøgne krop som hovedelement i sin performancekunst.
Nu gør han det så i Sverige på landets største museum for moderne kunst, og det har vakt opsigt i den svenske kunstverden og ikke mindst i de svenske medier. Søndag kravlede han nøgen rundt på alle fire på Moderna Museet i Stockholm for at forestille en hund, inden han løb mod udgangen og forlod museet.
Episoden skal opfattes som en hyldest til den afdøde svenske kunstner Lars Vilks, hvis meget omstridte blyanttegning af profeten Muhammed som hund skabte stor forargelse og debat i 2007. Det siger Uwe Max Jensen i et interview med svenske SVT.
Men det skal også ses som en protest mod Moderna Museet, hvor danske Gitte Ørskou er direktør. Museet afviste nemlig at udstille tegningen på trods af stigende pres fra aktører i den offentlige debat efter Lars Vilks død i oktober 2021.
Museet har andre værker fra Lars Vilks, men i en skriftlig udtalelse afviste museet definitivt, at man ville udstille ’Rondellhunden’, som tegningen af profeten som hund hedder.
»Værket ’Profeten M. som rundkørselshund’ har været og vil fortsat være yderst relevant som et historisk fænomen i relation til nutidige konflikter og debatter om ytringsfrihed. At det udløser debat gør det dog ikke automatisk til et vigtigt kunstværk«, lød det i pressemeddelelsen.
Politiken har forsøgt at få en kommentar fra museet, men de ønsker ikke at udtale sig om episoden.
Performancen er dog ikke gået de svenske medier forbi. I Dagens Nyheter skriver journalist Dan Jönsson, at Uwe Max Jensens performance har sine »pointer«.
»Uwe Max Jensen er ligesom Vilks en af de kunstnere, der ser det som sin opgave at afsløre en institutionel kunstverden med forskellige provokationer, som de betragter som feje, bedrageriske og korrupte«.
»Jensens vinken til kunstverdenens hykleriske præster kan minde om en institutionskritik fra helvede. Det er ikke desto mindre velfortjent«, skriver Dan Jönsson, der dog ikke tror på, at danskerens performance vil ændre på museets beslutning om ikke at udstille ’Rondellhunden’.
Uwe Max Jensen oplyser til Politiken, at det svenske politi kontaktede ham efterfølgende. De har dog sagt til svenske medier, at der ikke skete noget kriminelt på museet, så derfor rejser de ikke en sag.
Ballade i Polen
Sidste gang, Uwe Max Jensen gjorde sig bemærket, var, da han deltog i en polsk udstilling i Warszawa. Her lavede Uwe Max Jensen åbningsperformancen, hvor han malede sig sort, viftede med sydstatsflag og råbte »nigger«.
Udstillingen fik kritik for at være racistisk, antisemitisk og en del af det nationalkonservative regeringspartis styring af kulturinstitutionerne.
Kunsthistoriker Jacob Wamberg mente, at det sendte et »uheldigt signal«, at Uwe Max Jensen deltog i udstillingen.
»Jeg mener, at det er yderst uheldigt at være til stede på udstillingen som kunstner, fordi konteksten virker så indlysende politiseret. Og det er, uanset hvilken form for kunst man laver, og hvor man står politisk som kunstner«, sagde han.
Uwe Max Jensen blev kendt for sin grænsesøgende performancekunst, da han i 2005 urinerede i Olafur Eliassons værk af et kunstigt vandfald på ARoS. Senere har han skidt på gulvet i receptionen til Statens Kunstfond, fordi han mener, fonden skider på kunstnere med skæv kunststøtte.
Ud over sin kunst har Uwe Max Jensen også gjort sig bemærket herhjemme, da han meldte sig ind i partiet Stram Kurs, som blev stiftet af Rasmus Paludan. Han stillede op til folketingsvalget i 2019, men kom ikke ind, da partiet ikke kom over spærregrænsen.
Uwe Max Jensen er uddannet journalist fra Danmarks Medie- og Journalisthøjskole i 2008. Han har tidligere gået på Det Jyske Kunstakademi i Aarhus, men blev smidt ud efter to år, fordi han skrev en række læserbreve i danske aviser, hvor han angav sig for at være sine professorer. De truede med at politianmelde ham, og det endte med, at han blev smidt ud af akademiet.
Det tog ham to forsøg at komme ind på Det Jyske Kunstakademi. I 1993 søgte han ind med et værk, som bestod af en leverpostej, som han sendte til optagelsesudvalget. Han fik et afslag, men søgte igen året efter med den samme leverpostej, der nu havde fået selskab af vildtvoksende mug – og så kom han ind.
fortsæt med at læse
