Den legendariske køretur med Sonny Crockett, Tubbs og Phil Collins varer kun fire minutter og to sekunder, men hvis man genser scenen med jævne mellemrum, får man et rigere liv som tv-seer. ’Miami Vice’ var en triumf for episodisk historiefortælling og en understregning af problemet med mange moderne tv-serier, der føles som spillefilm på 10 timer, skriver Joakim Grundahl i denne klumme.

Anmelder om legendarisk tv-scene: Jeg har set de 4 minutter og 2 sekunder 100 gange

Foto: Nbc
Foto: Nbc
Lyt til artiklen

Jeg får altid kuldegysninger i løbet af den fire minutter og to sekunder lange tv-scene fra pilotafsnittet ’Brother’s Keeper’ af ’Miami Vice’ fra 1984. Og ofte er det der, hvor Phil Collins’ trommer i ’In the Air Tonight’ rammer som et artilleri. Pludseligt og i blitzende 80’er-stereo.

Det er lige efter, at Sonny Crockett (Don Johnson) har ringet til sin ekskone fra en telefonboks, hvor et pink og lyseblåt neonskilt skriver ’Bernay’s Cafe’ på Miamis nattehimmel. Vi har mødt ham som desillusioneret Miami-betjent, hvis ven og makker er blevet dræbt af narkobaronen Calderone efter et forræderisk tip fra en af Sonnys nære kolleger. Samtidig ligger han i skilsmisse med Caroline, der bor med deres søn, mens Sonny bor alene, fordi hans nye kæreste forlod ham, efter at han kom til at hviske Carolines navn i sengen.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her