Musikalsk og visuelt opulent.« Sådan skriver en tysk anmelder, mens en anden simpelthen kalder forestillingen for »en fuldstændig udknaldet bibelsk roadmovie«.
Det handler om dansk klassisk musiks smertensbarn, den genialt-vanvittige senromantiske komponist Rued Langgaard, der døde i 1952 uden nogensinde at have fået den anerkendelse i Carl Nielsens danske musikliv, han havde håbet på.
Sin store, vilde og sælsomt velklingende opera ’Antikrist’ fik Langgaard aldrig selv at se. Men med sit undergangstema, hvor Lucifer udfordrer Gud, og det onde truer med at ødelægge alt, burde den passe perfekt i klimakrisens og pandemiens tid – og i Berlin har de taget udfordringen op, så Langgaards ’Antikrist’ nu kan opleves på Deutsche Oper.
Først blev han mobbet ud af København. Nu erklærer musikere fra alle lejre deres kærlighed til hamDet er den unge berliner Ersan Mondtag, der har instrueret og skabt scenografi, og med inspiration fra Christopher Nolans film ’Inception’ har han fået lavet kulisser, der ligner en kitschet storbygade.
Stor skøge med pik
Det er alt sammen ret vanvittigt, for her synger underlige figurer som Den Store Skøge og Munden, der taler store ord.
Men musikken retfærdiggør det hele. Den strømmer voldsomt af sted, skriver berlineravisen Der Tagesspiegel, under ledelse af dirigenten Stephan Zilias, der til maj skal dirigere Carl Nielsens opera ’Maskarade’ på operaen i Leipzig.
5 hjerter: Ung dansk pianist tager sig kærligt af himmelstormende russer og dansk afgrundsmusikDen store udfordring er manglen på handling i det voldsomme værk. Men det er løst på Deutsche Oper med masser af ballet. Og med kostumer til de forskellige Antikrist-figurer, der virkelig banker igennem.
Den Store Skøge har en pik dinglende foran, og Munden, der taler store ord, er flænsende, skriver Der Tagesspiegel. »Den lader næsten ikke noget plads tilbage til resten af ansigtet. Monstrøs, grusom«.
’Antikrist’ spiller til og med 11. februar på Deutsche Oper i Berlin.
fortsæt med at læse
