Tobias Dybvads ’Levemand’-show er sjovt og livsbekræftende. Men det er altså også halvanden times gajolflapfilosofi serveret som livsklogskab.

Han er teknisk dygtig med en finsleben timing. Det er næsten for professionelt

Behagelig påklædning og afslappet attitude. Det er ikke der, det strammer i Tobias Dybvads show. Snarere er det den lommefilosofiske kant, der gnaver, selv om det er skægt. Foto: Henrik Edelbo
Behagelig påklædning og afslappet attitude. Det er ikke der, det strammer i Tobias Dybvads show. Snarere er det den lommefilosofiske kant, der gnaver, selv om det er skægt. Foto: Henrik Edelbo
Lyt til artiklen

Det er ikke for meget at kalde charmetrolden Tobias Dybvad en af rigets mest folkekære standuppere. Han er her og der og alle vegne på skærme og scener, og det er forståeligt nok.

Han er nemlig en teknisk dygtig komiker med et sikkert greb om publikum, et godt blik for menneskelig dårskab og en finsleben timing og teknik. Han kan det der knald med call back, og det på en lige så effektiv måde som en dreven højskolelærer, der formår at få også de halvsovende på sidste række med. Efter at have set hans fjerde enmandsshow vil man en tid lang ikke kunne høre glosen kartofler uden at trække på smilebåndet.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her