Fortsat påvirkning af corona har i 2021 kostet Tivoli penge. I alt er der tabt 42 millioner kroner.

Corona gjorde ondt på Tivoli: Underskud på 42 mio. kroner

Det er slut med coronapas og mundbind i Tivoli, men forlystelseshaven regner alligevel med, at også 2022 vil byde på underskud.  Foto: Marius Renner
Det er slut med coronapas og mundbind i Tivoli, men forlystelseshaven regner alligevel med, at også 2022 vil byde på underskud. Foto: Marius Renner
Lyt til artiklen

Pilen peger igen den rigtige vej for Tivoli, der har været hårdt ramt af corona.

Trods fremgang taber forlystelsesparken i København dog stadig penge. Det viser Tivolis regnskab for 2021, der er offentliggjort torsdag.

I alt lyder underskuddet i Tivoli på 42 millioner kroner. Det er en forbedring på cirka 100 millioner kroner i forhold til 2020, hvor corona gjorde rigtig ondt.

På grund af corona var Tivoli nødt til at holde lukket i lange perioder, og det var selvsagt en dyr omgang.

I 2021 har Tivoli fortsat været berørt af corona, men ikke i samme omfang, og det er en af hovedårsagerne til det forbedrede resultat.

»Restriktionerne blev i slutningen af sommersæsonen lempet, og dette kunne ses på både stigende gæstetal og omsætning i efteråret«, siger Susanne Mørch Koch, administrerende direktør i Tivoli, i en pressemeddelelse.

Samlet har Tivoli i 2021 omsat for 719 millioner kroner. Det er en stigning på 51 procent i forhold til året før.

Selv om omsætningen er øget markant i 2021, så har Tivoli stadig et stykke op til niveauet før corona, hvor der blev omsat for over en milliard om året.

Dengang tjente Tivoli også som regel et to- eller trecifret millionbeløb om året.

I første omgang er der ikke udsigt til den slags overskud igen.

Tivoli forventer, at parken i 2022 kommer til at få et nyt underskud, som dog vil være tættere på et plus, end resultatet i 2021 var.

»For 2022 forventer vi et forbedret aktivitetsniveau, der dog fortsat forventes at ligge under det historiske niveau«, forklarer Susanne Mørch Koch.

I 2021 havde Tivoli lige under 2,4 millioner besøgende. Det var en stigning på 47 procent i forhold til året før.

Gennem en lang årrække har Tivoli været den mest besøgte forlystelsespark i Danmark.

De tre jyske forlystelsesparker Legoland, Djurs Sommerland og Fårup Sommerland er blandt de andre meget besøgte forlystelsesparker i landet.

ritzau

Fylder engelske ord for meget i dansk?

Christian synes, at »det ville være über fedt, hvis TV2 lod ’news’ hedde ’Nyheder’«. Jörg skriver, at sprog »ikke kan styres«, mens Jens Oluf mener, at mange mennesker og især de unge »dybest set er ligeglade«. Hvad mener du?

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her