Normalt er op mod 25 procent af de små 7.000 gæster på Samsø Festival unge mennesker under 18 år. Festivalen bryster sig af at være ’Danmarks hyggeligste’, fordi der aldrig er nogen ballade, og forældre derfor kan være ret trygge ved at sende deres festivaldebuterende unge på 14-15-16 år til Samsø, siger formand for festivalen Thomas Jakobsen.
Men i år ser det ud til, at der vil være markant færre unge, når Drew Sycamore, Dizzy Mizz Lizzy, Gnags og Rasmus Seebach midt i juli indtager scenen.









