En dag blev jeg som halvstor pige omsider indviet i mysteriet. Min mormor sad i sin ternede lænestol, hun sagde ikke noget, knappede bare blusen op, åbnede sin bh, blottede overkroppen og rakte mig sit bryst. Skvulpende og lunt, et sted mellem vandmand og vingummi. Brystpartiets ar og asymmetri fascinerede. Som en gammel amazone, der har været igennem to verdenskrige, klaret 10 børnefødsler og nu også en mastektomi, tronede hun dér. En overlever, ville nogen kalde hende.
»En positiv indstilling betyder alt for brystkræftoverlevelse«, lyder en af de frustrerende overskrifter, som den amerikanske forfatter Anne Boyer støder på i den indædte research, hun påbegynder, da hun som 41-årig selv får en brystkræftdiagnose af de hidsige.








