»Det er kompliceret«, sagde jeg til min redaktør, da han i starten af Depp v. Heard ønskede en kommentar om sagen. Det var, inden en internetbombe af kvindehad gik af og afslørede, i hvor høj grad denne sag har været et både orkestreret og viralt pushback mod #MeToo. Det er desværre genkendeligt enkelt, skriver Eva Eistrup i denne kulturkommentar.
Eva Eistrup: Vi lever desværre i en verden, hvor en B.T.-journalist kalder Amber Heard for »vanvittig«, »modbydelig« og »syg i krydderen«
En anonym Twitter-konto postede den 23. maj dette billede af grafitti, der portrætterer Amber Heard med en Pinocchio-næse og teksten »You broke my nose,Johnny«, som henviser til Depp-fans overbevisning om, at Amber Heard forsøgte at fake en brækket næse. Foto: @ceser87/instagram
Lyt til artiklen
Henter...
Onsdag 1. juni dømte et nævningeting i Virginia, at skuespilleren Amber Heard havde ærekrænket sin eksmand, filmstjernen Johnny Depp, i en kronik i Washington Post i 2018. Selv om hun ikke nævnte Johnny Depp ved navn, fandt retten Amber Heard skyldig i ærekrænkelse ved at kalde sig »en offentlig person, der repræsenterer partnervold«, og ved at skrive »jeg talte højt om seksuel vold og mødte kulturens vrede«.