Selv en inkarneret avisfan kan blive fristet af udsigten til at spare de daglige bunker af papir. Hvorfor ikke bare bruge en tablet eller smartphone? Lidt billigere ender det også med at blive, selv om man betaler sine digitale abonnementer.
Jeg prøver jævnligt, men savner papir og sværte hver gang. Det er, som om døgnrytmen bliver forkert. Morgenkaffen smager ikke rigtigt. Lyden fra brevsprækken mangler.








