Da B.T. for mindre end 10 måneder siden lancerede spritnye redaktioner i Danmarks fire største byer, København, Aarhus, Aalborg og Odense, kaldte administrerende direktør i Berlingske Media Anders Krab-Johansen det for »den største satsning i dansk journalistik«.
32 journalister var i hemmelighed blevet hyret til satsningen, der blev lanceret med piber og trommer og skulle sikre B.T. nye indtægter ved at dække de fire storbyer mere intenst.
Nu er storbyredaktionerne allerede fortid igen.
Det meddelte B.T.s ejer, Berlingske Media, onsdag.
»Det, vi hele tiden prøver med medier her i huset og også med B.T., er at satse på nye ting, prøve at lave nye initiativer og se, om det kan understøttes af enten annonceindtægter eller abonnementsindtægter. Og det her var et forsøg på at udvide B.T. i den retning. Der var så ikke penge i det, og så lægger vi det ned og prøver noget andet«, siger Anders Krab-Johansen.
Men I laver vel ikke den slags satsninger ud af det blå. I må have haft en forventning om, at der var et marked?
»Ja. Når man kigger rundt i vores nabolande Norge og Sverige, men også Holland og Belgien, så er der et ret fornuftigt marked for betalt journalistik i de større byer«.
Hvad er din forklaring på, at der ikke er den betalingsvillighed i Danmark?
»En af de ting, der er meget tydeligt med det danske mediemarked, er, at der er mange gratis tilbud til folk. Der bliver lavet rigtig meget fin journalistik af både DR, TV 2 og andre, som stilles til rådighed for folk uden umiddelbar betaling. Der er hårdere konkurrence på det gratis område end i de andre lande«.
Men for 10 måneder siden troede I, at der var et marked på trods af den konkurrence?
»Naturligvis. Vi prøver hele tiden noget, vi tror på, og nogle gange går det godt, og nogle gange fejler vi«, siger Anders Krab-Johansen.
Beslutningen om at lukke satsningen giver da også god mening, siger Aske Kammer, forsker i digitale medier ved Danmarks Medie- og Journalisthøjskole.
»Det var en skævert. Men så må man rose dem for at tage konsekvensen og rive plasteret af med det samme«, siger han.
Papiravisen dør
Fra årsskiftet er det også slut med papirudgaven af B.T., der er udkommet siden 1916. Fra 2023 kan B.T. kun læses digitalt.
Hvor stort et oplag, papirudgaven af B.T. har i dag, er hemmeligt. Ligesom JP/Politikens Hus og flere andre mediehuse holder Berlingske Media oplagstal for deres trykte aviser meget tæt til kroppen.
Men ifølge Jan Birkemose, som er medieanalytiker og stifter af medietrends.dk, må beslutningen om at lukke B.T. som papiravis skyldes, at der er meget få abonnenter tilbage.
»De flest printaviser kan løbe rundt med et ret lille oplag, fordi annonceindtægterne er så lukrative«, siger han.
Beslutningen om at nedlægge papiravisen og gøre B.T. 100 procent digital hænger ifølge B.T.s nytiltrådte chefredaktør, Pernille Holbøll, da også sammen med, at B.T. skal være en rentabel forretning.
»Papiravisen er ikke en underskudsforretning endnu, men det ville den blive snart. Derfor fokuserer vi på det, der er vores fremtid, og det er at have en stærk digital identitet og at rykke på den tabloide mediebane«, siger hun.
Hvordan styrker det B.T.?
»Vi fokuserer både forretning og journalistiske kræfter og kigger hinanden i øjnene og siger, at det er kun den vej, vi skal«.
Ud over konkurrenten Ekstra Bladet, hvor Pernille Holbøll var chefredaktør indtil november sidste år, er det først og fremmest gratistjenesterne TV2.dk og dr.dk, B.T. opfatter som sine hårdeste konkurrenter.
»Vores opgave er at være modtrækket der. For B.T. er også gratis og for alle«, siger hun.
Beslutningen om at gøre B.T. til et rent digitalt nyhedsmedie kommer ikke bag på Aske Kammer fra Danmarks Medie- og Journalisthøjskole.
»Det er ikke voldsomt overraskende, slet ikke når papiravisen har været tilbudt gratis. Det har været spørgsmål om tid, hvor længe det kunne balancere«, siger han.
Papiraviser mange år endnu
Hverken Aske Kammer eller Jan Birkemose tror, at det vil skabe store forskydninger i det danske medielandskab, eller at Ekstra Bladet og andre aviser nu også går den vej.
»Printaviserne bliver først lagt ned, når det ikke længere kan betale sig at udgive dem. Jeg tror, at de store omnibusaviser som Politiken, Berlingske, Jyllands-Posten og de store regionale aviser vil fortsætte på print mange år endnu. Måske fortsætter Ekstra Bladet ikke helt så længe, men printavisen har en stor plads i Ekstra Bladets nye strategipapir«, siger medieanalytiker Jan Birkemose.
I forbindelse med beslutningen om at nedlægge papiravisen og lukke storbyredaktionerne har chefredaktør Jonas Kuld Rathje valgt at forlade avisen.
Jonas Kuld Rathje blev indsat som fungerende ansvarshavende redaktør, da Michael Dyrby kort før jul forlod avisen efter voldsom kritik af, at han gik i flyverskjul efter #MeToo-dokumentaren om seksuelle krænkelser i hans tid som chef på TV 2.
Da Pernille Holbøll i april fik stillingen som ansvarshavende, lagde Jonas Kuld Rathje ikke skjul på, at han selv havde lagt billet ind på stillingen og var skuffet over ikke at få den.
Pernille Holbøll siger, at hun er ked af, at Jonas Kuld Ratje stopper, men at det var hans eget ønske og beslutning. Til gengæld kommer der ingen afløser.
»Fremover er der kun én chefredaktør, og det er mig«, siger hun.
fortsæt med at læse
