Den nye livskraftige festival København Danser er en lilleput i forhold til dansearrangementer i udlandet. En festivalinstitution som Montpellier Danse er et af de steder, hvor der er massiv inspiration at hente med dans, som tør gå i clinch med død, splittelse og racisme, skriver Monna Dithmer i denne kommentar.

»Nu kan jeg godt dø«: Fabelagtig premiereaften slog benene væk under festivalens leder

'2019' Foto: Ascaf
'2019' Foto: Ascaf
Lyt til artiklen

Det har længe været en ørkenvandring, hvis man ville opstøve et internationalt dansegæstespil af et vist størrelsesformat på de danske breddegrader. Men selv en dansk ørken har sine oaser.

Torsdag og fredag aften kan man opleve ’Nomad’ af topkoreografen Sidi Larbi Cherkaoui og hans kompagni Eastman på Folketeatret. Bag det står den nyetablerede festival København Danser, der sidste år lagde ud for fulde huse med San Francisco Ballet og Pina Bauschs ’Sacre du Printemps’ med École des Sables.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her