0
Læs nu

Du har ingen ulæste gemte artikler

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til dine gemte artikler, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er gemt Du har ulæste artikler blandt dine gemte artikler
The Obama Foundation
Foto: The Obama Foundation

Skulpturen ’Seeing Through the Universe’ skabt af Maya Lin til parken ved The Obama Presidential Center, som ud over parken skal huse et museum om Obama-administrationen, et bibliotek og en afdeling af Chicagos folkebibliotek.

Stjernearkitekt skal designe kunst til Obama-park

Obamas præsidentielle bibliotek åbner i 2025 i Chicago.

Der er gode nyheder til dem, som savner den tidligere amerikanske præsident Barack Obama.

Om føje år får han, som det sig hør og bør for en tidligere præsident, sit eget center med bibliotek, museum og en park – og en helt særlig skulptur.

’The Obama Presidential Center’ skal ligge i Chicago – og det går ikke stille af, når tidligere amerikanske præsidenter skal mindes.

Centeret er selvfølgelig tegnet af stjernearkitekter – og nu er det offentliggjort, at endnu en stjernearkitekt bidrager med kunst til haven.

Det er arkitekten Maya Lin, som har skabt en todelt stenskulptur med titlen ’Seeing Through the Universe’.

Den består af et opretstående ’øje’ som udspyr dis og en rund sten med en udhulning, der fyldes med vand, som løber ud over stenens bredder.

Maya Lin blev verdensberømt allerede i 1981, da hun som 21-årig vandt konkurrencen om at designe et mindesmærke for de faldne i Vietnamkrigen til The National Mall i Washington DC.

Jens Dresling
Foto: Jens Dresling

Den amerikanske arkitekt Maya Lin fotograferet i 2003, da hun modtog arkitektprisen Finn Juhl Prisen.

Mindesmærket ligger i en park og består af en stor akse skabt af vægge af granit, hvorpå alle faldne og savnede soldaters navne står.

Mindesmærket er på en gang enkelt og monumentalt og brød radikalt med den måde, man traditionelt designer mindesmærker på. Det slog Maya Lins navn fast, og hun har siden lavet mange installationer og mindesmærker, som er kendetegnet ved at gå i spænd med den omkringliggende natur.

Legende børn i springvandet

Maya Lin er desuden en af den tidligere præsident Obamas yndlingskunstnere, og den ny skulptur skal stå i det præsidentielle centers have. Haven er opkaldt efter præsident Obamas mor, Ann Dunham, som var antropolog.

Præsidenten har selv fortalt, hvordan han spekulerede på, hvad der ville være en passende måde at mindes morens indflydelse på ham og hans søster.

»Jeg kunne se hende sidde på en af bænkene på en dejlig sommereftermiddag, smilende iagttagende en flok børn, som løb igennem springvandet«, siger præsidenten i en video på Obama Foundations hjemmeside.

Det er lovbestemt, at alle tidligere amerikanske præsidenter får deres eget bibliotek, som hører formelt under det amerikanske rigsarkiv.

Det har tidligere været fremme, at Obama har indsamlet omkring 3 milliarder kroner til centeret. Det åbner i 2025 og forventes at få mere end 700.000 besøgende hvert år.

Læs mere:

Annonce