Matematikeren Alan Turing satte et afgørende aftryk på vores verden, men samfundet vendte ham ryggen. Det er der kommet en meget, meget lille opera ud af.

En meget lille opera om et meget stort geni

Brudstykker af de hårde minder fortælles enten med maskinel stemme som voiceover eller med Albert Montañez’ bløde kontratenor-stemme langsomt og med en god portion højtidelighed, og mere sker der ikke de første 45 minutter.  Foto: Malin Arnesson
Brudstykker af de hårde minder fortælles enten med maskinel stemme som voiceover eller med Albert Montañez’ bløde kontratenor-stemme langsomt og med en god portion højtidelighed, og mere sker der ikke de første 45 minutter. Foto: Malin Arnesson
Lyt til artiklen

Manden kan ikke sove. Han er hårdt plaget af minder og matematiske tvangstanker. Det viser sig at være hans sidste time, og hvor han syngende gennemgår en række centrale breve, han har skrevet i sit liv. Om sin indsats mod nazismen, om sit tab af sin store kærlighed – om sin homoseksualitet og den medicinske kastrering, han er blevet idømt.

Tidspunktet er 1954, og manden er matematikeren Alan Turing, som med sine geniale evner var en afgørende brik i de allieredes kamp i Anden Verdenskrig, hvor han brød nazisternes koder. Operaportrættet af hans plagsomme sidste tid – eller helt konkret sidste time – er skabt af den columbianskfødte kontratenor, og i denne sammenhæng også tekstforfatter, Albert Montañez i samarbejde med den svenske komponist Kent Olofsson og hans elektroniske lydunivers.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Group 2

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her