De endeløse, langsomme, smægtende satser i de store senromantiske symfonier var dejlige at øve sin weltschmerz på som dreng. Og er måske en passende måde engang at forlade tilværelsen på.

Michael Bo: Da jeg blev mere voksen, fandt jeg det ulideligt narcissistisk med alt dette satans føleri

En scene fra Viscontis film 'Døden i Venedig' - med musik af Mahler. Foto: Foto fra filmen
En scene fra Viscontis film 'Døden i Venedig' - med musik af Mahler. Foto: Foto fra filmen
Lyt til artiklen

Jeg kan mærke det som et langsomt ryk inden i mig.

Et gletcherskred, nærmest in real time.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her